Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
sig selv at være et Mirakel, er mere ligefremtz men ved et Mirakel
at blive vendt om til den Lære, der intet Mirakel antager, det
er mere bagvendt. Miraklet indtraf Paaskemorgen· Aarstal og
Dato er i Forhold til en saadan poetisk Helt og en saadan poetisk
Paafkemorgen aldeles ligegyldige, det kan godt have været den
samme Paaskemorgen, som den i Goethes Faust, om end de
tvende Samtidige, Dr. Hjortespring og Faust i Goethes Faust,
kom til forskjelligt Resultat! Hvo drister sig til at vove en For-
klaring af hiint Mirakel! det Hele bliver uendeligt gaadefuldt,
selv om man antog, at Paaske det Aar faldt meget tidligt f. Ex.
den første April, saa Doctvren tillige med at blive Hegelianer
blev Aprilsnar: et passende i Digtningens Medfør poetisk Veder-
lag for romantisk at ville udpynte Overgangen til den hegelske
Philosophie, hvis Værd netop ligger i Met·hoden, og altsaa pro-
testerer Romantiken.
See, med et Mirakel eller med noget uendelig Betydnings-
fuldt kan jeg ikke være til Tjeneste; nei, jeg kan virkeligen ikke.
Jeg maa bede ethvert følende Medmenneske, nær og fjern,
indenbyes saavel som udenbyes, at være overbeviist om, at
jeg hellere end gjerne saaledes vilde tilfredsstille Tidens For-
dringer, men Sandheden er mig det Kjæreste; og Sandheden
er her intet Mindre end et Mirakel, og bør Fortællingen da
heller ei være en mirakuløs og wunderbar Fortælling om en
yderst ubetydelig Begivenhed, der derfor heller ei foregik i hiin
fjerne ubekjendte Stad mod Vesten, Hansestaden Hamborg,
hvor kun sjeldent en Reisende naaer hen-
Det er vel nu en fire Aar siden, at jeg fik det Jndfald at
ville forsøge mig som Forfatter. Jeg husker det ganske tydeligt,
det var en Søndag, ganske rigtigt, ja det var en Søndag-Efter-
middag, jeg sad som sædvanlig ude hos Conditoren i Frederiks-
berg Have, hiin vidunderlige Have, der for Barnet var Tryl-
leriets Land, hvor Kongen boede med Dronningen, hiin deilige
Have, der for Ynglingen var den lykkelige Adspredelse i Folkets
glade Lystighed; hiin venlige Have, hvor der nu for den Ældre
er saa hjemligt i veemodig Opløftelse over Verden og hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
