Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
udtrykt, at Sandheden ikke er noget Enkelt, men aldeles abstrakt
en Fordoblelse, der dog i samme Øieblik er hævet.
Abstraktionen kan nu blive ved at omskrive dette saa meget
den vil, den kommer aldrig videre. Saasnart Sandhedens Væren
bliver empirisk concret, er Sandheden selv i Vorden, er vel igjen,
anet, Overeensstemmelsen mellem Tænken og Væren, og er
det vel saaledes virkelig for Gud, men er det ikke saaledes for
nogen existerende Aand, da denne selv existerende er i Vorden.
For den existerende Aand qva existerende Aand bliver
Spørgsmaalet igjen om Sandheden; thi den abstrakte Besvarelse
er kun for det Abstraktum, hvilket en existerende Aand bliver ved
at abstrahere fra sig selv qva existerende, hvad den kun moment-
viis kan gjøre, medens den dog selv i saadanne Øieblikke betaler
Tilværelsen sin Gjeld ved alligevel at existere. Altsaa det er en
existerende Aand, der spørger om Sandheden, formodentlig
for at ville existere i den, men i ethvert Tilfælde er Spørgeren
sig bevidst at være et existerende enkelt Menneske. Saaledes
troer jeg at kunne gjøre mig forstaaelig for enhver Græker,
og for ethvert fornuftigt Menneske. Om en tydsk Philosoph
følger sin Lyst til at skabe sig, og først skaber sig om til et over-
fornuftigt Noget, ligesom Guldmagere og Troldmænd udpynte
sig phantastisk, for da paa en yderst tilfredsstillende Maade at
besvare Spørgsmaalet om Sandheden: vedkommer ikke mig,
saa lidet som hans tilfredsstillende Svar, der vistnok er yderst
tilfredsstillende — naar man phantastisk er bleven udklædt.
Om derimod en tydsk Philosoph gjør det eller ikke, vil Enhver
let forvisse sig om, der begeistret samler sin Sjel paa at ville
lade sig veilede af en saadan Viis, uden Critik blot følgsomt
benyttende hans Veiledning ved at ville danne sin Existents
efter den; netop naar man saaledes begeistret forholder sig
som en Lærende til en saadan tydsk Professor, saa realiserer
man det fortræffeligste Epigram over ham, thi en saadan Specu-
lant er Intet mindre tjent med end en Lærendes redelige og
begeistrede Jver for at udtrykke og realisere, for existerende at
tilegne sig hans Viisdom, da den er et Noget, som Hr. Profes-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
