Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
Bort fra Subjektet gaaer Veien til den objektive Sandhed,
og medens Subjektet og Subjektiviteten bliver ligegyldig, bliver
Sandheden det ogsaa, og netop dette er dens objektive Gyldig-
hed, thi Jnteressen er, ligesom Afgjørelsen, Subjektiviteten.
Den objektive Reflexions Vei fører nu til abstrakt Tænkning,
til Mathematik, til historisk Viden af forskjellig Art, bestandig
fører den bort fra Subjektet, hvis Tilværelse eller Ikke-Tilværelse
bliver, objektivt ganske rigtigt, uendelig ligegyldig, ganske rigtigt,
thi Tilværelse og Ikke-Tilværelse har som Hamlet siger kun
subjektiv Betydning. J sit Maximum vil denne Vei føre til en
Modsigelse, og forsaavidt Subjektet ikke ganske bliver sig selv
ligegyldigt, er dette jo kun et Tegn paa, at hans objektive Stræ-
ben ikke er objektiv nok, i sit Maximum vil den føre til den
Modsigelse, at kun Objektiviteten er blevet til, og Subjektivi-
teten gaaet ud, det vil sige den existerende Subjektivitet, der
har gjort et Forsøg paa at blive hvad man i abstrakt Forstand
kalder Subjektiviteten, den abstrakte Objektivitets abstrakte Form.
Og dog er den Objektivitet, der er bleven til, subjektivt seet,
i sit Maximum enten en Hypothese eller en Approximation,
fordi al evig Afgjørelse netop ligger i Subjektiviteten.
Den objektive Vei mener imidlertid at have en Sikker-
hed, som den subjektive Vei ikke har (og det forstaaer sig, Existents,
det at existere og objektiv Sikkerhed kan ikke tænkes sammen),
den mener at undgaae en Fare, som venter den subjektive Vei,
og denne Fare er i sit Maximum Afsindighed. Ved den blot
subjektive Bestemmelse af Sandheden bliver Galskab og Sand-
hed tilsidst ikke til at adskille, fordi de begge kunde have Inder-
lighedenkj Men ved at blive objektiv bliver man ikke gal.
M) End ikke dette er dog sandt; thi Uendelighedens Inderlighed har
Assindighed aldrig; dens fixe Idee er netop et Slags objektiv Noget, og
Afsindighedens Modsigelse netop at ville omfatte den med Lidenskab. Det
der gjør Udslaget med Hensyn til Afsindighed er altsaa atter ikke det Sub-
jektive, men den lille Endelighed, der er bleven fixeret, hvilket Uendelighed
jo aldrig kan blive.
12-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
