Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
fenhed (at de have troet det Absurde) blive enkelte Vidner,
blive ei heller en masse til noget Andet, saa det Absurde blev
mindre absurd —— hvorfor? fordi 100,000 Mennesker hver for
sig havde troet, at det var absurd? Tvertimod, hine 100,000
Vidner støde igjen fra aldeles ligesom det Absurde. — Dog
dette behøver jeg ikke her videre at udføre, det har jeg i Smu-
lerne (især der hvor Forskjelligheden ophæves mellem Discipelen
paa første og paa anden Haand), og i første Deel af denne Bog,
udført omhyggeligt nok, at al Approximeren gavner til Intet,
da det tvertimod gjelder om, at skaffe Jndledningsbetragtninger,
Tilforladeligheder, Beviser af Virkninger, det hele Opløb af
Assistentshuusforvaltere og Vederhæftige bort, for at faae det
Absurde tydeligt — at man da kan troe, om man vil det —
jeg siger kun, at det maa være den yderste Anstrængelse.
Vil Speculationen indlade sig med dette og som altid
sige: evigt, guddommeligt, theocentrisk seet, er der intet Paradox
— saa skal jeg ikke kunne afgjøre, om Speculanten har Ret,
thi jeg er kun et stakkels existerende Menneske, der hverken evigt
eller guddommeligt eller theocentrisk kan betragte det Evige,
men maa nøies med at existere. Saa meget er derimod vist,
at ved Speculationen gaaer Alt tilbage, tilbage forbi det Socra-
tiske, der dog fattede, at det at existere var det Væsentlige for
en Existerende, end sige da at Spekulationen har givet sig Tid
til at fatte hvad det vil sige, saaledes at være bestedt i Existents
som den Existerende i det Experimenterede.
Forskjelligheden mellem det Socratiske og Det, som gaaer
videre, er tydelig nok, og væsentlig den samme som i Smulerne,
thi i det Sidste er der Jntet forandret og kun i det Første Sagen
gjort noget vanskeligere, men dog ikke vanskeligere end den er,
som den ogsaa er bleven lidt vanskeligere derved, at jeg, medens
jeg i Smulerne blot experimenterede Paradoxets Tankebestem-
melse frem, her tillige har ladet latent følge en Forsøgen paa,
at lade Paradoxets Nødvendighed blive tydelig, hvilket, om
end Forsøget er noget svagt, altid er noget Andet end specu-
lativt at hæve Paradoxet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
