Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Christendommen har nu selv forkyndt sig at være den evige
væsentlige Sandhed, der er blevet til i Tiden, den har forkyndt
sig som Paradoxet, og fordret Troens Inderlighed i Forhold
til hvad der er Jøder en Forargelse og Græker en Daarskab
— og Forstanden det Absurde. Stærkere kan det ikke udtrykkes,
at Subjektiviteten er Sandheden, at Objektiviteten blot støder
fra, endog i Kraft af det Absurde, som det jo ogsaa synes under-
ligt, at Christendommen skulde være kommen ind i Verden for
at blive forklaret, ak,- som var den selv noget i Vildrede over
sig selv, og derfor kom til Verden for at tage til den kloge Mand,
Speculanten, der kan hjælpe med Forklaringen. Jnderligere
kan det ikke udtrykkes, at Subjektiviteten er Sandheden, end
naar Subjektiviteten i sit Første er Usandheden, og dog Sub-
jektiviteten Sandheden.
Sæt Christendommen var og vil være en Hemmelighed,
saadan en Hemmelighed tilgavns, ikke en theatralsk Hemmelig-
hed, der bliver aabenbar i femte Akt, medens den snilde Til-
skuer allerede gjennemskuer den i Expositionen. Sæt en Aaben-
baring sensu striotissimo maa være Hemmeligheden, og netop
ene og alene være kjendelig paa at den er Hemmeligheden,
medens Aabenbaringen sensu laxiori, Erindringens Tilbage-
tagen ind i det Evige var ligefrem en Aabenbarelse. Sæt den
aandelige Vegavetheds Forskjel var Forskjellen mellem at kunne
sætte det tydeligere og tydeligere frem, at den er og bliver en
Hemmelighed for Existerende; sæt den aandelige Begavethed i
Forhold til Misforstaaelsen var forskjellig i Forhold til som
den Enkelte mere og mere skuffende kunde give det Skin af,
at han havde forstaaet Hemmeligheden. Sæt det dog var en
Salighed, bestedt i Existentsens Yderste at forholde sig til denne
Hemmelighed uden at forstaae den, blot troende. Sæt Christen-
dommen slet ikke vilde forstaaes, sæt den, for at udtrykke dette
og for at forhindre Nogen i at vildledes til at gaae Objektivi-
tetens Vei, har forkyndt fig at være Paradoxet. Sæt den blot
vilde være for Existerende og væsentligen for Existerende i
Inderlighed, i Troens Inderlighed, som ikke kan udtrykkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
