- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
203

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

203

er at indvende hvis den ligefrem bryder med Christendommen,
men meget at indvende naar den skal være Christendom.

Den Sætning, at Gud har været til i menneskelig Skik-
kelse, er bleven født, har voxet, o. s. v., er vel Paradoxet sensu
striotissimo, det absolute Paradox. Men som det absolute
Paradox kan det ikke forholde sig til en relativ Forskjel. Det
relative Paradox forholder sig til den relative Forskjel mellem
mere eller mindre klogtige Hoveder, men det absolute Paradox,
netop fordi det er det absolute, kan kun forholde sig til den
absolute Forskjel, hvorved Mennesket er forskjelligt fra Gud,
ikke forholde sig til relativt Kjævl mellem Menneske og Men-
neske, at den Ene er lidt bedre Hoved end den Anden. Men
den absolute Forskjel mellem Gud og Menneske er netop den
at Mennesket er et enkelt existerende Væsen (og dette er det
bedste Hoved ligesaa fuldt som den Dummeste), hvis væsentlige
Opgave derfor ikke kan være at tænke sub speoje ætemi, da
han selv, vel evig, dog saa længe han existerer væsentlig er Existe-
rende, og det Væsentlige for ham derfor maa være Inderlig-
hed i Existentsenz Gud derimod den Uendelige, der er evig.
Saasnart jeg gjør Forstaaelsen af Paradoxet commenfurabel
for Forskjellen mellem mere eller mindre aandelig Begavethed
(en Forskjel der dog aldrig kommer ud over det at være Men-
neske, med mindre at En blev saa godt et Hoved, at han ikke
blot blev Menneske, men tillige Gud), saa viser eo ipso min
Tale om Forstaaelsen, at det jeg har forstaaet ikke er det abso-
lute Paradox, men et relativt, thi det absolute Paradox kan der
kun forstaaes om, at det ikke kan forstaaes-. ,,Men faa kan Spe-
kulationen slet ikke komme til at faae det fat." ,,Ganske rigtigt,
det er netop det, som Paradoxet siger, der blot støder fra i Ret-
ning af Inderlighed i Existents«. Maaskee har dette fin Grund
i, at objektivt er der ingen Sandhed for existerende Væsener,
men kun Approximation, men fubjektivt er Sandheden for dem
i Jnderligheden, fordi Sandhedens Afgjørelse er i Subjek-
tiviteten.

Den moderne mythiske allegoriserende Retning erklærer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free