Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
saa han, istedenfor at hæve Paradoxet, selv blev en betænkelig
phantastisk Hævelse. J andet Tilfælde antager man, at det at
forklare Noget er at lade det blive tydeligt i sin Betydning,
at det er dette og ikke andet. Det at forklare Paradoxet vilde
da være dybere og dybere at fatte, hvad et Paradox er, og at
Paradoxet er Paradoxet. Gud er saaledes en høieste Fore-
stilling, der ikke lader sig forklare ved Andet, men kun forklare
ved at fordybe sig i Forestillingen selv; de øverste Principer
for al Tænkning lade sig kun bevise indirecte (negativt): sæt
Paradoxet saaledes var Grændsen for en Existerendes For-
hold til en evig væsentlig Sandhed, saa vil Paradoxet heller
ikke være til at forklare ved Andet, naar Forklaringen skal være
for Existerende. Men speculativt forstaaet udtrykker selv det
absolute Parade (thi Speculationen er ikke bange for at bruge
afgjørende Udtryk, det Eneste, den er bange for, er at tænke
noget Afgjørende derved) kun den relative Forskjel mellem
mere og mindre begavede og studerede Mennesker. Paa den
Maade vil efterhaanden Verdens Skikkelse forandres. Da Chri-
stendommen kom ind i Verden, var der slet ingen Professorer
og Privat-Docenter, da var den et Paradox for Alle; i den
nuværende Generation kan man antage, at hver Tiende er Privat-
Docent, altsaa er den kun et Parade for Ni af Ti. Og naar
saa endelig Tidens Fylde kommer, hiin mageløse Fremtid, da
der paa Jorden vil leve en Generation af Privat-Docenter og
Docentinder: saa vil Christendommen have ophørt at være et
Paradox. — Den der derimod vil paatage sig at forklare Para-
doxet, han vil da, under Forudsætning af at han veed, hvad
han vil, netop samle sig paa at vise, at det maa være et Para-
dox. At forklare den uudsigelige Glæde, hvad vil det sige? Vil
det sige at forklare, at den er det og det? J saa Fald bliver det
Prædikat uudsigelig kun et rhetorisk Prædikat, et stærkt Udtryk
og andet Saadant. Den forklarende Tusindkunstner har da Alt
i Beredskab før Forestillingens Begyndelse, og nu begynder
den. Han duperer Tilhøreren, han kalder Glæden uudsigelig
— og derpaa ny Overraskelse, en sand overraskende Overraskelse:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
