- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
209

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

209

er jo Alt i sin Orden. Og dog, nei, det er ikke saaledes; den
systematiske Spekulation er i Forhold til Christendommen blot
lidt snild i allehaande diplomatiske Vendinger, der bestikke God- -
troende. Christendommen, saaledes som den forstaaes af Speku-
lanten, er jo noget Andet end saaledes som den foredrages
for de Eensoldige· For dem er den Paradoxet, men Speku-
lanten veed at hæve Paradoxet. Det er altsaa ikke Christen-
dommen, der er og var og bliver Sandheden, og Spekulantens
Forstaaelse Forstaaelsen af at Christendommen er Sandheden,
nei, det er Spekulantens Forstaaelse af Christendommen, der
er Christendommens Sandhed. Forstaaelsen er altsaa et Andet
end Sandheden; det er ikke saaledes, at først naar Forstaaelsen
har forstaaet Alt hvad der ligger i Sandheden, først saa er Sand-
heden forstaaet, men saaledes, først naar hiin smm Orm-m-
Sandhed er forstaaet saaledes som Spekulanten forstaaer den,
først saa —— ja saa er det ikke Spekulationen der er bleven sand,
men Sandheden der er bleven til. Sandheden er altsaa ikke
givet, og Forstaaelsen det man venter paa, men der ventes
paa, at Spekulationens Forstaaelse skal blive færdig, thi da
først er Sandheden bleven til. Den spekulative Viden er saaledes
ikke som ellers Viden er, et Ligegyldigt i Forhold til det, der
vides, saa dette ikke forandres ved at vides, men bliver det Samme,
nei, den spekulative Viden er selve Videns Gjenstand, saa denne
nu ikke længere er den samme som den var, men samtidigen
bleven til med Spekulationen som Sandheden.

Om Spekulationen har Ret, er et andet Spørgsmaal,
her spørges kun, hvorledes dens Forklaring af Christendommen
forholder sig til Christendommen, som den forklarer. Og hvor-
ledes skulle de forholde sig? Spekulationen er objektiv, og objek-
tivt er der ingen Sandhed for en Existerende, men blot Approxi-
meren, thi i at blive aldeles objektiv er han forhindret ved at
existere. Christendommen derimod er subjektiv, Troens Inder-
lighed i den Troende er Sandhedens evige Afgjørelse Og objek-
tivt er der ingen Sandhed, thi den objektive Viden om Christen-
dommens Sandhed eller dens Sandheder er netop Usandhed;

S. Kierkegaard Vll l4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free