Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Forladelsens Paradox havde sin Grund i, at det stakkels existe-
rende Menneske er existerende, at han halvt er gudforladt, selv
da, naar han mod Forstanden seirer i Troens Jnderlighedz
sæt at kun Evigheden kan give den evige Vished, Existentsen
maa nøies med den stridende Vished, hvilken ikke vindes ved,
at Kampen bliver svagere eller illusorisk, men kun ved at den
bliver stærkere J saa Fald er jo dette Forklaringen, at det er
og bliver et Paradox, og da først Alt er tabt, naar Nogen fatter,
at det intet Paradox er, eller kun til en vis Grad. Men, siger
maaskee det høistærede Publikum, naar Syndsforladelsen er
noget Saadant, hvor kan man saa troe den? Svar: dersom
den ikke er noget Saadant, hvor kan man saa troe den? ———
Om Christendommen har Ret, er et andet Spørgsmaal, her
spørges kun, hvorledes Spekulationens Forklaring forholder sig
til Christendommen, som den forklarer. Men har Christendom-
men maaskee Uret: saa meget er vist, at Spekulationen har bestemt
Uret, thi den eneste Conseqvents udenfor Christendommen er
Pantheismens, Erindringens Tagen sig ud as Existentsen til-
bage i det Evige, hvorved alle Existents-Afgjørelser kun blive et
Skyggespil mod hvad der evigt er afgjort bag ved. Spekula-
tionens fingerede Afgjørelse er som al fingeret Afgjørelse
Nonsens, thi Afgjørelsen er netop den evige Protest mod Fik-
tioner. Pantheisten er evigt beroliget baglænds, det Øieblik,
der er Tilværelsens i Tid, de 70 Aar er et Forsvindende Spe- -
kulanten derimod vil være en Existerende, og dog igjen en
Existerende der ikke er subjektiv, ikke i Lidenskab, ja existerende
Sub Specie æterni, kort, han er distrait. Men hvad der for-
klares i Distraction, maa man ikke absolut fidere paa — en
saadan Forklaring er, ja deri er jeg enig med Spekulationen,
den er kun til en vis Grad.
Dersom Spekulanten forklarer Paradoxet saaledes, at han
ophæver det, og nu vidende veed, at det er ophævet, at Para-
doxet altsaa ikke er den evige væsentlige Sandheds væsentlige
Forhold til en Existerende i Existentsens Yderste, men kun et
tilfældigt Relations-Forhold til de indskrænkede Hoveder: saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
