- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
213

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

213

er der en væsentlig Forskjel mellem Spekulanten og den Een-
foldige, hvorved da hele Tilværelsen fra Grunden forvirres:
Gud fornærmes ved at faae et Paahæng, en Mellemstab af gode
Hoveder, og Menneskeheden krænkes ved at der ikke til Gud
er et lige Forhold for alle Mennesker. Hiin i det Foregaaende
opstillede gudelige Formel for Forskjellen mellem den Eenfol-
diges og den eenfoldige Vifes Viden af det Eenfoldige, at For-
skjellen er den intetsigende Ubetydelighed, at den Vise veed af,
at han veed eller veed af, at han ikke veed, hvad den Eenfoldige
veed, denne Formel respekterer Spekulationen ingenlunde, og
respekterer heller ei den i Forskjellen indeholdte Lighed mel-
lem den Vise og den Eenfoldige, at de veed det Samme. Spe-
kulanten og den Eenfoldige veed nemlig ingenlunde det Samme,
naar den Eenfoldige troer Paradoxet, og Spekulanten veed
at det er ophævet. Ifølge den anførte Formel derimod, der
ærer Gud og elsker Menneskene, vil Forskjellen være, at den
Vise tillige veed af, at det maa være et Paradox, det Paradox,
han selv troer. Altsaa veed de jo væsentligen det Samme, den
Vise veed ikke noget Andet om Paradoxet, men han veed af,
at han veed det om Paradoxet· Den eenfoldige Vise vil da for-
dybe sig i at fatte Paradoxet som Paradox, og ikke indlade sig
paa at forklare Paradoxet ved at forstaae, at det ikke er til.
Naar saaledes den eenfoldige Vise talte med en Eenfoldig om
Syndsforladelsen, da vilde vel den Eenfoldige sige: ,,men jeg
kan dog ikke begribe den guddommelige Barmhjertighed, der
kan tilgive Synder; jo mere levende jeg troer det, jo mindre
kan jeg forstaae det." (Altsaa synes det ikke, at Sandsynligheden
tager til eftersom Troens Inderlighed forøges, snarere omvendt.)
Men den eenfoldige Vise vilde vel sige: mig gaaer det ligesaa,
- Du veed, jeg har havt Leilighed til at kunne anvende megen
Tid til Forskning og Eftertanke, og dog er summa summarum
af alt dette i sit Høieste, at jeg fatter, at det ikke kan være ander-
ledes, end at det maa være uforstaaeligt. See, denne Forskjel
kan jo dog vel ikke bedrøve Dig, eller bringe Dig til veemodigt
at tænke paa Dit møisommeligere Livs-Vilkaar og paa Din

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free