- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
231

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

231

sad oppe i et Træ paa Volden, og maaskee endog fløitede paa
en uhørt Maade: saa vilde Selskabsmanden nok faae Øinene
op; han var istand til for første Gang i sit Liv at være den Første.
Heri ligger alt Hedenskab, at Gud forholder sig ligefremt til
Mennesket som det Paafaldende til den Forundrede. Men
Aands-Forholdet i Sandhed til Gud o: Jnderligheden er netop
først betinget ved Jnderliggjørelsens Gjennembrud, der svarer
til den guddommelige Underfundighed, at Gud intet, intet
Paafaldende har, ja i den Grad er langtfra at være paafaldende,
at han er usynlig, saa man slet ikke falder paa, at han er til,
medens hans Usynlighed igjen er hans Allestedsnærværelse·
Men en Allestedsnærværende er jo En man seer overalt, som
f. Ex. en Politiebetjent: hvor fvigefuldt da," at en Allestedsnær-
værende netop derpaa er kjendelig, at han er usynlig-M ene
og alene derpaa, thi hans Synlighed er netop at ophæve Alle-
ftedsnærværelsen. Dette Forhold mellem Allestedsnærvcerelse og
Usynlighed er ligesom Forholdet mellem Hemmelighed og Aaben-
baring, at Hemmeligheden er Udtrykket for, at Aabenbaringen
er Aabenbaring i strængere Forstand, at Hemmeligheden netop
er det Eneste, den kan kjendes paa, da ellers en Aabenbaring
bliver saadan Noget som en Politiebetjents Allestedsnærværelse.
— Vil Gud aabenbare sig i menneskelig Skikkelse og give et
ligefremt Forhold ved f. Ex. at iføre sig Skikkelse af en Mand
der er sex Alen høi, saa vil hiin experimenterede Selskabsmand
og Fuglekonge nok blive opmærksom Men Aands-Forholdet i

M) For at paapege, hvor fvigefuldt det Rhetoriske kan være, vil jeg her
vise, hvorledes man rhetorisk kunde maaskee frembringe Virkning for en Til-
hører, uagtet det Udsagte var en dialektisk Tilbagegang. Lad en hedensk
religieus Taler sige, at her paa Jorden er Gudens Tempel egentligen tomt,
men (og nu begynder det Rhetoriske) i Himlen, hvor Alt er fuldkomnere, hvor
Vand er Luft, og Luft er Æther, der er ogsaa Templer og Helligdomme for
Guderne, men Forskjellen, at Guderne virkeligen boe i disse Templer; saa
er det en dialektisk Tilbagegang, at Guden virkeligen boer i Templet, thi
det at han ikke boer i Templet er et Udtryk for Aands-Forholdet til den Usyn-
lige. Men rhetorisk frembringer det Virkning. —- Jeg har forøvrigt havt
et bestemt Sted for Øie af en græsk Forfatter, hvem jeg dog ikke vil citere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free