- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
239

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

239

Første Deel er en Existents-Mulighed der ikke kan vinde
Existents, et Tungsind, der ethisk skal arbeides op. Den er væsent-
lig Tungsind, og faa dybt, at det, skjøndt autopathisk, bedragersk
beskjæftiger sig med Andres Lidelser (,,Skyggeridsene«), og for-
øvrigt bedrager ved Lystens, ved Forstandighedens, ved For-
dærvethedens Skjul, men Bedraget og Skjulet er paa eengang
dets Styrke og dets Afmagt, dets Styrke i Phantasie og dets
Afmagt i at vinde Existents. Den er Phantasie-Existents i
æsthetisk Lidenskab, derfor paradox og strandende paa Tiden;
den er i sit Maximum Fortvivlelse; den er altsaa ikke Existents,
men Existents-Mulighed i Retning as Existents, og bragt saa
nær, at man ligesom føler, hvorledes hvert Øieblik spildes, hvor
det endnu ikke er kommet til en Afgjørelse Men Existents-
Muligheden i den existerende A. vil ikke være sig dette bevidst,
og holder Existentsen borte ved det fineste af alle Bedrag, ved
Tænkning; han har tænkt alt Muligt, og dog har han slet ikke
existeret. Dette gjør, at kun Diapsalmata ere reent digteriske
Udgydelser, medens det Øvrige rigeligt har Tankeindhold i sig,
hvilket let kan bedrage, som var det at have tænkt over Noget
identisk med at existere. Havde en Digter lagt Værket an, havde
han neppe tænkt derpaa, og vilde maaskee ved Værket selv have
bragt den gamle Misforstaaelse frem igjen. Forholdet skal nemlig
ikke være mellem en umoden og moden Tænkning, men mellem
ikke at existere og at existere. A. er derfor som Tænker udviklet,
han er som Dialektiker B. langt overlegen, han har faaet alle
Forstandens og Aandens forføreriske Gaver; derved bliver det
tydeligere, hvorved det er, B. er forskjellig fra ham.

Den anden Deel er en ethisk Jndividualitet existerende
i Kraft af det Ethiske. Den anden Deel er det tillige, der bringer
den første Deel frem, thi A. vilde igjen opfatte det at være For-
fatter som en Mulighed, virkeligt udføre det — og saa lade
det ligge. Ethikeren har fortvivlet (cfr. 2den D. p. 163—227
— første Deel var Fortvivlelse); han har i Fortvivlelsen valgt
sig selv (p. 239 o. flgg.); han bliver ved dette Valg, og i dette
Valg aabenbar (cfr. 2den D. p. 336: ,,Det Udtryk, der skarpt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free