- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
242

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

242

ligesaa Standhaftighedens herlige Lov. Enhver ramserz existerer
der et Menneske, som for en Menings Skyld udsætter sig for
en lille Ubehagelighed, anseer man ham for en Dæmon —
eller for dum; thi man veed Alt, og for ikke at blive staaende
derved, veed man tillige, at man ikke skal gjøre det Mindste
deraf, thi ved Hjælp af den udvortes Viden er man i den syvende
Himmel, og naar man skal begynde paa at gjøre det, saa bliver
man et stakkels enkelt existerende Menneske, der atter og atter
snubler, og fra Aar til Aar kun kommer saare langsomt frem.
Ja, kan man stundom med en vis Lettelse tcenke paa, at Caksar
lod hele det alexandrinske Bibliothek brænde, saa kunde man
virkelig velmenende ønske Menneskeheden at hiin Overflod af
Viden atter toges bort, at man atter kunde faae at vide, hvad
det er at leve som Menneske.

At Enten-Eller netop ender i den opbyggelige Sandhed
(uden dog at gjøre saa meget som at spatiere Ordene, end mindre
docere), var mig paafaldende. Jeg kunde ønske bestemtere at
see det udhævet, for at det enkelte Punkt paa Veien hen til at
existere christeligt religieust kunde blive tydeligt. Thi den christe-
lige Sandhed som Jnderligheden er ogsaa opbyggelig, men deraf
følger ingenlunde, at enhver opbyggelig Sandhed er christelig;
det Opbyggelige er en videre Bestemmelse. Jeg samlede mig
atter her, men hvad skeer? Just som jeg vil til at begynde ud-
kommer ,,To opbyggelige Taler af Mag. Kierkegaard 1843."
Derpaa fulgte tre opbyggelige Taler, og Forordet gjentog, at
det var ikke Prædikener, hvilket jeg ogsaa, hvis ingen Anden,
ubetinget vilde have protesteret imod, da de kun bruge ethiske
Jmmanents-Categorier, ikke de dobbelt reflekterede religieuse
Categorier i Paradoxet. Skal der ogsaa ikke afstedkommes en
Sprogforvirring, maa Prædikenen forbeholdes den religieus-
christelige Existents. Nu høres der vel stundom Prædikener,
som Jntet mindre ere end Prædikener, fordi Categorierne ere
Jmmanentsensz maaskee har Magisteren indirecte villet gjøre
dette tydeligt ved reent philosophisk at see, hvor langt man kan
naae i det Opbyggelige, saa den opbyggelige Tale vel har sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free