Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
være gjort tydeligt, hvor Misligheden ligger, saa maatte Bogen
være lagt religieust an, istedetfor ethisk, og det allerede paa
eengang sagt, hvad der efter min Idee først skulde successivt
siges. Misligheden blev nu slet ikke berørt, og det var ganske
efter min Hensigt. Om det har været Forfatteren tydeligt
eller ikke, veed jeg naturligviis ikke. Misligheden er, at det
ethiske Selv skulde immanent findes i Fortvivlelsen, at Indi-
videt ved at holde Fortvivlelsen ud vandt sig selv. Vel har han
brugt en Frihedens Bestemmelse at vælge sig selv, som synes
at fjerne Vanskeligheden, der formodentligen ikke har været
Mange paafaldende, da det jo philosophjoe gaaer een to tre
med at tvivle om Alt, og saa finde den sande Begyndelse. Dog
hjælper det ikke. Idet jeg fortvivler, bruger jeg mig selv til at
fortvivle, og derfor kan jeg vel ved mig selv fortvivle om Alt,
men ikke, naar jeg gjør dette, ved mig selv komme tilbage. I
dette Afgjørelsens Øieblik er det at Individet behøver en gud-
dommelig Bistand, medens det er ganske rigtigt, at man først
maa have forstaaet Existents-Forholdet mellem det Æsthetiske
og Ethiske for at være paa dette Punkt, det vil sige ved i Liden-
skab og Inderlighed at være der bliver man nok opmærksom
paa det Religieuse — og paa Springet.
Fremdeles. Den Bestemmelse af Sandhed som Inderlig-
hed, at den er opbyggelig, maa ogsaa nærmere forstaaes, førend
den endnu er religicus end sige christelig religieus. Det gjelder
i Forhold til al Opbyggelse, at den først og fremmest frembringer
den fornødne adæqvate Forfærdelse, thi ellers er Opbyggelsen
en Indbildning Ethikeren havde med Uendelighedens Lidenskab
i Fortvivlelsens Øieblik valgt sig selv ud af den Forfærdelse,
at have sig selv, sit Liv, sin Virkelighed i æsthetisk Drøm, i Tung-
sind, i Skjulthed. Forfærdelse fra denne Kant kan der altsaa
ikke mere være Tale om; Scenen er den ethiske Inderlighed i
existerende Jndividualitet. Forfærdelsen maa være en ny
Bestemmelse af Inderlighed, hvorved Individet i en høiere
Sphære kommer igjen tilbage til det Punkt, at Aabenbarelse,
der er det Ethiskes Liv, atter bliver umulig, men saaledes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
