Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
saa meget desto bedre; er det ikke lykkedes-: nu, den Ulykke er
da ikke saa stor, en saadan Piece kan jeg snart skrive, og hvis
det blev mig tydeligt, at jeg end ikke ved at gjøre Noget vanske-
en saadan Trivialitet, at det falder vanskeligt at faae et primitivt Indtryk
af den. Naar dette forholder sig saaledes, bliver det at kunne meddele til-
sidst den Kunst at kunne fratage eller franarre. Dette synes besynderligt
og meget ironisk, og dog troer jeg, det er lykkedes mig ganske at udtrykke
hvad jeg mener. Naar en Mand har faaet Munden saa fuld af Mad, at han
af den Grund ikke kan komme til at spise, og det maa ende med han doer
af Sult, bestaaer saa det at meddele ham Spise i at stoppe Munden endnu
fuldere, eller ikke snarere i at see at faae lidt bort, for at han kan komme til
at spise? Og saaledes ogsaa, naar en Mand er meget vidende, medens hans
Viden ingen eller saa godt som ingen Betydning har for ham, bestaaer saa
en fornuftig Meddelelse i at skaffe ham Mere at vide, selv om han hoirostet
forkynder, at det er det han behover, eller bestaaer den ikke snarere i at fratage
ham Noget? Naar nu en Meddelende i Forhold til en Deel af det Meget,
den meget vidende Mand veed, meddeler ham dette i en Form, der gjør
ham det fremmed, saa fratager han jo ligesom ham hans Viden, idetmindste
indtil den Vidende ved at overvinde Formens Modstand faaer sig det assi-
mileret. Sæt nu den meget vidende Mands Ulykke laae i, at han var vant
til en vis Form, ,,at han kunde bevise den mathematiske Sætning, naar Bog-
staverne stode ABC, men ikke naar de staae AOB«, saa fratager jo den for-
andrede Form ham hans Viden, og dog er denne Fratagen netop Med-
delelsen. Naar nu en Tid systematisk ramsende er bleven færdig med Chri-
stendommens Forstaaelse og med Forstaaelsen af alle Vanskeligheder, saa den
jublende forkynder, hvor let det er at forstaae Vanskeligheden, saa maa man
jo fatte en Mistanke. Det er nemlig bedre at forstaae, at Noget er saa van-
skeligt, at man slet ikke kan forstaae det, end at en Vanskelighed er saa saare
let at forstaae; thi er den saa saare let, saa er den maaskee slet ingen Ban-
skelighed, da Vanskeligheden jo netop er kjendelig derpaa, at den er vanskelig
at forstaae. Naar da Meddelelsen, i Forhold til en saadan Tingenes Orden,
ikke gaaer ud paa at gjøre Vanskeligheden endnu lettere, saa bliver Med-
delelsen jo en Fratagen. Man iforer Vanskeligheden en ny Form, hvori
den virkelig er vanskelig. Denne er Meddelelsen til Den — som allerede
har forklaret Vanskeligheden saa saare let. Jndtræder da, hvad Anmelderen
antyder, at en Læser neppe i det Fremsatte kan gjenkende det han forlængst
er bleven færdig med, saa vil Meddelelsen standse ham, dog ikke for at med-
dele ham noget Nht, der er at foie til den megen Viden, men for at fratage
ham Noget. ——· Anmeldelsen er der forøvrigt Jntet at sige om, kun de fire
sidste Linier ere igjen et Beviis paa, hvorledes Alt i vor docerende Tid op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
