Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
skjellige som det omtrent er categorisk muligt-D, saa er indenfor
den første Trediedeel Victor Eremita, der før blot var Udgiver,
forvandlet til en existerende Individualitet, Constantin og Johan-
nes Forføreren bestemtere udprægede, Assessoren beskjæftiget
med Ægteskabet fra en ganske anden Side end i Enten-— Eller,
medens neppe den opmærksomste Læser skal finde et eneste
Udtryk, et eneste Sving i Tanken eller i Sproget, som det var
i Enten — Eller-
Jeg har med Flid opholdt mig længere ved dette, fordi
det, om det end kan convenere en eenligt staaende Forfatter,
der netop elsker denne Isolation, for mig betyder noget Andet,
da det forholder sig til, hvad jeg bestandigt har fremhævet,
at Tiden har glemt hvad det er at existere og hvad Inderlighed
er. Den har tabt Troen paa, at Inderlighede gjør det tilsyne-
ladende fattige Indhold rigere, medens Forandring i det Ud-
vortes kun er den Adspredelse, som Livslede og Livstomhed
griber efter. Derfor er det man har vraget Existents-Opgaverne.
I Forbigaaende faaer man at vide, hvad Tro er; saa veed man
jo det. Saa griber man efter et speculativt Resultat, og saa er
man atter lige nær. Saa kommer Astronomien for en Dag,
og saaledes gjennemfoiter man alle Videnskaber og Sphærer,
og lever dog ikke, medens Digterne blot for at underholde Læsere
streife om i Africa, America, Fanden i Vold i Trapezunt og
R-, saa der snart maa opdages en ny Verdensdeel, hvis Poe-
sien ikke skal spille Renonce, og hvorfor? Fordi Jnderligheden
mere og mere tabes.
Lad os saa begynde med Skriftets sidste to Trediedele,
hvis Indhold er en Lidelses-Historie. Lidelse kan der nu
være overalt i Existentsens forskjellige Stadier, men naar der
«·) Dog ogsaa i Forhold til de to Trediedele forudsiger Skriftet selv,
at Læseverdenen vil finde det kjedsommeligt cfr. p. 268 overst, 367 nederst
og 368 overst. En Kjerlighedshistorie er en Kjerlighedshistorie, siger en saadan
Læseverden, skal man læse derom endnu en Gang, saa maa Scenen være i
Africa, thi Sceneriet er det der giver Forandringen, og en saadan Læse-
verden behøver ,,Optog, Egne, mange Personer —- og saa Køerne·«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
