Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
nede Aand: ja min Ven, naar Du saa vil see at blive et Barn
igjen, saa skal Du blive Christen — see, det er en vanskelig Tale,
som det anstaaer den Lære, der var Jøder en Forargelse og Græ-
ker en Daarskab. Men at forstaae denne mørke Tale saaledes,
som var al Vanskelighed fjernet ved at man blev døbt som lille
Barn og at døe jo før jo heller, er en Dumhed, der er lige stik
mod Christendommens Categorie (som paradox accentuerer den
timelige Existents) og end ikke har fattet det Hedenske, at lade
de smaae Børn græde i Clyfium, fordi de døde saa tidligt, hvilket
dog altid er at indrømme Tiden nogen Betydning. Christen-
dommen blev ikke ved sin Indtræden i Verden forkyndt for
Børn, men for en udtjent jødisk Religieusitet, en udtjent Viden-
skabens og Kunstens Verden. Først det Første, saa det Næste.
Dersom denne Tid blot havde saa megen Cxistents-Jnderlighed
som en Jøde, eller som en Græker, saa lod der sig dog tale om
et Forhold til Christendommen. Men var det engang forfærdelig
vanskeligt at blive en Christen, snart bliver det vist umuligt,
fordi det Hele bliver en Ubetydelighed. En græsk Philosoph
var sandeligen en Mand, der kunde tænke, og det har derfor
noget at betyde, naar Christendommen bestemmer sig som den
Lære, der bliver Jøder en Forargelse og Græker en Daarskab;
thi Jøden havde igjen religieus Inderlighed nok til at kunne
forarges. Men alt dette er gaaet af Brug i denne trevne Slægt,
som nu lever, hvis Gjennemsnit upaatvivlelig har meget mere
Dannelse end tidligere var Tilfældet, men ogsaa hverken har
Tankens eller Religieusitetens Lidenskab. Man kan udenfor
Christendommen baade nyde Livet og give det Betydning og
Jndhold, som jo de navnkundigste Digtere, Kunstnere, de emi-
nenteste Tænkere, selv fromme Mænd have levet udenfor Chri-
stendommen. Det har upaatvivleligen Christendommen selv
været vidende om, og dog ikke fundet sig beføiet til at forandre
Vilkaaret, og jo mere Aands-Modenhed, desto forfærdeligere
en Sag bliver det med Paradoxet, Christendommen-3 ufor-
andrede Vilkaar, Signalet til Forargelsen og Daarskaben. Men
lad os ikke forvandle Christendommen paa dens gamle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
