- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
282

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

282

er dette blevet tydeliggjort, og det Religieuse hævdet sin
Plads.

Det æsthetiske og ethiske Stadium bringes frem igjen, i
en vis Forstand som Recapitulation, og dog som noget Nyt.
Det vilde da ogsaa være et fattigt Vidnesbyrd om Existents-
Jnderligheden, hvis ethvert saadant Stadium ikke lod sig atter
forynge i Fremstilling, om det end kan være voveligt i For-
søget at forsmaae Udvorteshedens tilsyneladende Bistand til at
fremhæve Forskjelligheden som ved at vælge nye Navne og
andet Saadant. — Ethikeren concentreret sig atter paa Ægte-
skabet, som Virkelighedens dialektisk meest sammensatte Aaben-
barelse. Dog drager han en ny Side frem, og hævder især
Tidens Categorie og dens Betydning som Mediet for den med
Tiden voxende Skjønhed, medens æsthetisk seet Tiden og Existents
sen i Tiden mere eller mindre er Tilbagegang.

Ved Tredelingen er Existents-Stillingen mellem Stadierne
indbyrdes forandret. J Enten-Eller er det æsthetiske Stand-
punkt en Existents-Mulighed og Ethikeren existerende. Nu er
det Æsthetiske existerende, Ethikeren stridende, stridende anoipiti
proelio mod det Æsthetiske, som han dog let overvinder atter,
ikke ved Aandens forføreriske Gaver, men ved ethisk Lidenskab
og Pathos; og mod det Religieuse. Jdet Ethikeren slutter af,
gjør han sit Yderste for at værge mod den afgjørende Form
af et høiere Standpunkt. At han saaledes værger sig, er i sin
Orden, da han jo ikke er et Standpunkt, men en existerende
Jndividualitet. Det er ogsaa en Grundforvirring i den nyere
Videnskab, at man uden videre forvexler den abstrakte Betragt-
ning af Standpunkter med at existere, saaledes, at naar En
er vidende om hiin, han derfor er existerende; medens enhver
existerende Jndividualitet netop som existerende maa være
mere eller mindre eensidig. Abstrakt seet er der vel ingen afgjø-
rende Strid mellem·Standpunkterne, fordi Abstraktionen netop
borttager det, hvori Afgjørelsen ligger: det existerende Sub-
jekt, men desuagtet er den immanente Overgang en Chimaire,
en Indbildning, som bestemte det ene Standpunkt sig nødvendigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free