Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
han hører i ethvert Ord Fortabtheden og Dommen over ham.
Den Læser, der behøver den ydre Afstrafselse, han er blot til
Nar, thi man kan jo tage en meget skikkelig Mand og lade ham
blive gal, saa troer en saadan Læser, at det er et uberettiget
Standpunkt.
Det æsthetiske Stadium er representeret ved ,,jn vino
veritas-A De, der her træde frem, ere vel Æsthetikere, men ingen-
lunde uvidende om det Ethiske. Derfor fremstilles de ikke blot,
men tillige som De, der tydeligen veed at gjøre sig Rede for
deres Existents. J vor Tid troer man, at Viden gjør Udslaget,
og naar man blot faaer det Sande at vide, jo kortere og hur-
tigere jo bedre, saa er man hjulpen. Men at existere er noget
ganske Andet end at vide. — Det unge Menneske er nærmest
ved kun at være en Mulighed, og derfor endnu til at haabe
paa. Han er væsentligen Tanke-Tungsind (Ethikeren forklarer
ham p. 87, 88 øverst, 89). Constantin Constantius er Forstands-
Forhærdelse (cfr. Ethikeren p. 90. Constantins Opfattelse af
Jalousie mødes p. 99 nederst og 100 øverst). Victor Eremita
er sympathetisk Jronie (csr. Ethikeren p. 107 og 108. Victors
Attentat paa Ægteskabet mødes p. 85). Modehandleren er
dæmonisk Fortvivlelse i Lidenskab. Johannes Forføreren er
Fortabelse i Kulde, en »mærket« og uddød Jndividualitet. Alle
ere de indtil Fortvivlelse conseqvente. Ligesom man i anden
Deel af Enten — Eller vil finde Svar og Berigtigelfe paa enhver
Misviisning i første Deel, saaledes vil man ogsaa her finde
Forklaringen hos Ethikeren, kun at Ethikeren væsentligen udtaler
sig, og intetsteds ligesremt tager Hensyn til, hvad han jo ifølge
Værkets Anlæg ikke kan antages at være vidende om. Det er
saaledes overladt til Læseren selv ved sig selv, hvis det saa synes
ham, at sætte det sammen, men for en Læsers Magelighed er
der Jntet gjort. Det er jo rigtignok det, som Læsere saa gjerne
ville have, de ville læse Bøger paa den kongelige Maade, som
en Konge læser en Ansøgning, hvor en Marginal-Oversigt
fritager ham for at besværes af den Ansøgendes Vidtlostighed
J Forhold til de pseudonyme Forsattere er det vistnok en Mis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
