Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
Cap. 30
Den virkelige Subjektivitet, den ethifke·; den
subjektive Tænken
§ 1.
Det at existere; Virkelighed.
J Abstraktionen-3 Sprog fremkommer egentligen aldrig
Det, som er Existentsens og den Existerendes Vanskelighed, end
mindre at Vanskeligheden forklares. Netop fordi den abstrakte
Tænkning er sub speoje æterni, seer den bort fra det Concrete,
fra Timeligheden, fra Existentsens Vorden, fra den Existerendes
Nød ved at være sammensat af det Evige og det Timelige bestedt
i Existentskx Vil man nu antage, at den abstrakte Tænkning
er det Høieste, saa følger deraf, at Videnskaben og Tænkerne
stolt forlade Existentsen og lade os andre Mennesker det Værste
at døie. Ja, der følger deraf tillige Noget for den abstrakte
Tænker selv, at han nemlig, da han jo dog ogsaa selv er en
Existerende, paa en eller anden Maade maa være distrait.
Abstrakt at spørge om Virkelighed (selv om det er rigtigt
at spørge abstrakt derom, da jo dog det Enkelte, det Tilfældige
er et Medhenhørende til det Virkelige og Abstraktionen lige
imod) og abstrakt at svare derpaa, er ikke nær saa vanskeligt
som at spørge om og besvare, hvad det vil sige, at dette bestemte
Noget er en Virkelighed. Dette bestemte Noget seer nemlig
Abstraktionen bort fra, men Vanskeligheden ligger netop i at
k) At Hegel i sin Logik desuagtet bestandig lader en Forestilling spille
ind med, der kun er altfor meget underrettet om Concretionen og om det
Næste, Professoren hver Gang, trods den nødvendige Overgang, behøver
for at komme videre, er naturligviis en Feil, som Trendlenburg hpperligt
har paaviist. Hvorledes er, for at minde om, hvad her nærmest haves for
Øie, den Overgang dannet, ved hvilken die Existenz er Existentserne? Die
Existenz ist die unmittelbare Cinheit der Reflexion-in-sich und der Reflexion-
in-Anderes. Sie ist daher (?) die unbestimte Menge von Existirenden. Hvor-
ledes kommer den reent abstrakte Bestemmelse af Existents til saaledes at
splitte sig ad?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
