Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
ligen qva Menneske, men som et Talents Disserents. At Udsagnet
om Tænkningen ikke reduplicerer sig i Forestillingen om Tænke-
ren, at Tænkerens egen Existents modsiger hans Tænkning,
viser, at man blot docerer. Tænkning er høiere end Følelse
og Phantasie, dette doceres as en Tænker, der selv hverken har
Pathos eller Lidenskab; det doceres, at Tænkning er høiere end
Jronie og Humor, og det doceres af en Tænker, som aldeles
mangler Sands for det Comiske· Hvor comisk! Som den hele
abstrakte Tænkning i Forhold til Christendommen og i Forhold
til alle Existents-Problemer er et Forsøg i det Comiske, saaledes
er den saakaldte rene Tænkning overhovedet en psychologisk
Mærkværdighed, en beundringsværdig Art af Sindrighed i at
sætte sammen og construere i et phantastisk Medium: den rene
Væren. Uden videre at forgude denne rene Tænken som det
Høieste, viser, at Tænkeren aldrig har existeret qva Menneske,
at han blandt Andet aldrig har handlet i eminent Forstand,
jeg mener ikke i Retning af Bedrift, men i Retning af Jnders
lighed. Men at handle i eminent Forstand hører væsentligen
med for at existere qva Menneske; og ved at handle, ved i Yderste
as sin subjektive Lidenskab med fuld Bevidsthed om et evigt
Ansvar at vove det Afgjørende (hvilket da ethvert Menneske
formaaer) saaer man noget Andet at vide, samt, at det at være
Menneske er noget Andet end Aar ud og Aar ind at pinde
Noget sammen til et System. Ved væsentligen at existere qva-
Menneske faaer man ogsaa Modtagelighed for det Comiske.
Jeg siger ikke, at Enhver, der virkelig existerer som Menneske,
derfor er istand til at være comisk Digter eller comisk Skue-
spiller, men han har Modtagelighed derfor.
At Abstraktionens Sprog egentligen ikke lader Existent-
sens og den Existerendes Vanskelighed fremkomme, skal jeg
belyse i Henseende til et afgjørende Spørgsmaal, hvorom der
da er talt og skrevet saa meget. Som bekjendt har den hegelske
Philosophie hævet Modsigelsens Grundsætning, og mere end
een Gang har Hegel selv med Fynd holdt Dommedag over
saadanne Tænkere, som forbleve i Forstandens og Reflexionens
19·Ol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
