- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
292

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

292

Sphære, og derfor paastode, at der var et Enten — Eller. Siden
den Tid er det blevet en yndet Leg, at saasnart En ymter om et
aut; — aut, at der da kommer en Hegelianer (ligesom Jens
Skovfoged i Kallundborgs-Krøniken) paa Hesten trip trap trap
og vinder en Seier og rider hjem igjen. Ogsaa hos os har
Hegelianere flere Gange været paa Farten, især efter Biskop
Mynster, for at vinde Speculationens glimrende Seier, og
Biskop Mynster er mere end een Gang bleven et overvundet
Standpunkt, om han end af et overvundet Standpunkt at være
holder sig meget godt, og det snarere er at befrygte, at Seierens
uhyre Anstrængelse har taget for stærkt paa de uovervundne
Seierherrer. Og dog ligger der maaskee en Misforstaaelse til
Grund for Striden og Seieren· Hegel har fuldkommen og absolut
Ret i, at evigt seet, sub speoje æterni, iAbstraktionens Sprog,
i den rene Tænken og den rene Væren er der intet aut —— aut;
hvor Satan skulde det være der, da jo Abstraktionen netop tager
Modsigelsen bort, saa Hegel og Hegelianerne hellere skulde gjøre
sig den Uleilighed at forklare, hvad det Spilfægterie har at
betyde, at faae Modsigelse, Bevægelse, Overgang o. s. v. ind i
Logiken. Forfægterne af aut — aut; have Uret, hvis de trænge
ind paa den rene Tænken-3 Gebeet, og der ville forfægte deres
Sag. Ligesom hiin Kæmpe, med hvem Herkules stred, saasnart
han løftedes fra Jorden, tabte sin Styrke, saaledes er Mod-
sigelsens aut — aut eo ipso hævet, idet det skal løftes ud af
Existentsen og føres ind i Abstraktionens Evighed. Paa den
anden Side har Hegel lige saa fuld Uret, naar han, glemmende
Abstraktionen, fra den styrter ned i Existentsen for med Vold
og Magt at hæve det dobbelte aut. Dette er nemlig en Umulig-
hed at gjøre i Existents, thi han hæver da tillige Existentsen.
Naar jeg tager Existents bort (abstraherer), saa er der intet
aut — aut; naar jeg tager det bort i Existents, saa betyder
dette, at jeg tager Existents bort, men saa hæver jeg det jo ikke
i Existents· Er det urigtigt, at der er noget Sandt i Theologien
som ikke er det i Philosophien, saa er det ganske rigtigt, at der
er noget Sandt for en Existerende, som ikke er det i Abstraktio-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free