- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
294

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

294

endda ikke færdig, thi det er mig en besynderlig Sag, at der
viser sig saadanne gaadefulde Væsener Førend Eholeras Ud-
brud kommer der gjerne en Art Fluer, man ellers ikke seer,
og skulde saaledes disse eventyrlige rene Tænkere ikke være
Tegn paa, at der forestod Menneskeheden en Ulykke, som f. Ex.
den at gaae Glip af det Ethiske og det Religieuse? Saaledes
være man forsigtig med en abstrakt Tænker, der ikke blot vil
forblive i Abstraktionens rene Væren, men vil, at dette skal
være det Høieste for et Menneske, og at en saadan Tænken,
som leder til at ignorere det Ethiske og til at misforstaae det
Religieuse, skal være den høieste menneskelige Tænkning Der-
imod gaae man ikke hen og sige, at Sub speoje æterni, »hvor
Alt er og Jntet opkommer-A (Eleaternes Lære), at der skulde
være et aut — aut. Derimod hvor Alt er i Vorden, hvor der
blot er saa meget af Evigheden tilstede, at den kan holde igjen
i den lidenskabelige Afgjørelse, der hvor Evigheden forholder
sig som Tilkommelse til den Bordende, der hører den absolute
Disjunktion hjemme. Naar jeg nemlig sætter Evighed og Vorden
sammen, faaer jeg ikke Ro, men Tilkommelse· Deraf kommer
det vel, at Christendommen har forkyndt Evigheden som det

k) Vildledet af den idelige Tale om en fortsat Proces, i hvilken Mod-
sætningerne gaae sammen i en høiere Eenhed og saa igjen i en høiere Een-
hed o. f. v., har man paralleliseret Hegels Lære med Heraklits, at Alt flyder
og Intet bliver. Dette er dog en Misforstaaelse, fordi alt hvad der hos Hegel
tales om Proces og Vorden er illusorisk. Derfor mangler Systemet en Ethik,
derfor veed Systemet Intet, naar den levende Generation og det levende
Individ for Alvor spørger om Vorden, for at handle nemlig. Verdens-
historien forstaaer Hegel derfor, trods al Tale om Proces, ikke i Vorden,
men ved Hjælp af Forbigangenhedens Sandsebedrag, forstaaer den i Afslut-
tethed, hvor al Vorden er udelukket. Derfor kan en Hegelianer umulig for-
staae sig selv ved Hjcelp af sin Philosophie, thi han kan kun forstaae hvad
der er forbi, er færdigt, men en endnu Levende er dog ikke en Afdød. For-
modentligen trøster han sig med, at naar man kan forstaae Chan og Persien
og 6000 Aar af Verdenshistorien, saa blæse med et enkelt Individ, om det
saa er En selv. Mig synes dette ikke saaledes, og jeg forstaaer det bedre omvendt,
at Den, som ikke kan forstaae sig selv, hans Forstaaelse af Chan og Persien
o. s. v., er nok af en egen Art·

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free