Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
Den begynder, som det derfor hedder, efter den meest udtøm-
mende Abstraktion. Det Forhold, som Abstraktionen endnu
bestandigt har til Det, hvorfra den abstraherer, er den rene
Tænken, hvad skal jeg sige fromt eller tankeløst uvidende om.
J denne rene Tænken er Hvile for al Tvivl, er den evige positive
Sandhed, og hvad man ellers behager at sige. Det vil sige,
den rene Tænken er et Phantom. Og er den hegelske Philo-
sophie fri for alle Postulater, saa har den vundet dette ved eet
vanvittigt Postulat: den rene Tænkens Begynden.
For den Existerende er det at existere ham hans høieste
Interesse, og Jnteresseretheden i at existere Virkeligheden.
Hvad Virkelighed er, kan ikke angives i Abstraktionens Sprog.
Virkeligheden er et inter—esse mellem Abstraktionens hypo-
thetiske Eenhed af Tænken og Væren Abstraktionen afhandler
Mulighed og Virkelighed, men dens Opfattelse af Virkeligheden
er en falsk Gjengivelse, da Mediet ikke er Virkeligheden men
Muligheden. Kun ved at ophæve Virkeligheden kan Abstrak-
tionen faae fat paa den, men at ophæve den, er netop at for-
vandle den til Mulighed. Alt, hvad der i Abstraktionens Sprog
indenfor Abstraktionen siges om Virkelighed, siges indenfor
Muligheden. J Virkelighedens Sprog forholder nemlig hele
Abstraktionen sig som en Mulighed til Virkeligheden, ikke til
en Virkelighed indenfor Abstraktionen og Muligheden. Virke-
ligheden, Existentsen er det dialektiske Moment i en Trilogie,
hvis Begynden og hvis Slutning ikke kan være for en Existerende,
der qua Existerende er i det dialektiske Moment. Abstraktionen
slutter Trilogien sammen. Ganske rigtigt. Men hvorledes gjør
den det? Er Abstraktionen saadan Noget, eller er den ikke den
Abstraherendes Akt? Men den Abstraherende er jo en Existe-
rende, og som Existerende altsaa i det dialektiske Moment, hvilket
han ikke kan mediere eller sammenslutte, mindst af Alt absolut,
saa længe han er existerende· Naar han da gjør det, saa maa dette
forholde sig som en Mulighed til Virkeligheden, til Existentsen,
hvori han selv er. Han maa forklare, hvorledes han bærer sig
ad, o: hvorledes han som en Existerende bærer sig ad dermed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
