- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
315

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

315

i Betydning af Existents. Men at existere betyder først og frem-
mest at være en Enkelt, og derfor er det, at Tænkningen maa
see bort fra Existents, fordi det Enkelte ikke lader sig tænke,
men kun det Almene. Troens Gjenstand er da Gudens Virke-
lighed i Existents o: som en Enkelt o: at Guden har været til
som- et enkelt Menneske.

Christendommen er ingen Lære om Eenheden af det Gud-
dommelige og Menneskelige, om Subjekt-Objektet, for ikke at
nævne de øvrige logiske Omskrivninger af Christendommen
Dersom nemlig Christendommen var en Lære, saa var Forholdet
til den ikke Troens, thi til en Lære gives der kun et intellectuelt
Forhold. Christendommen er derfor ingen Lære, men det
Faktum, at Guden har været til.

Tro er saaledes ikke en Sinke-Lektie i Jntellectualitetens
Sphære, et Asyl for de daarlige Hoveder. Men Tro er en Sphære
for sig selv, og enhver Misforstaaelse af Christendommen strax
kjendelig paa, at den forvandler den til en Lære, og drager den
ind i Jntellectualitetens Omfang. Hvad der i Jutellectualitetens
Sphære gjelder som Maximum, at blive aldeles ligegyldig mod
Lærerens Virkelighed, det gjelder omvendt i Troens Sphære,
dens Maximum er den quam maxjme uendelige Jnteresseret-
hed i Lærerens Virkelighed.

ti- Di-

Jndividets egen ethiske Virkelighed er den eneste Virke-
lighed. — At dette synes Mange forunderligt, forundrer mig
ikke. Mig synes det besynderligt, at man er bleven færdig med
Systemet og Systemer, uden at spørge om det Ethiske. Gid
man blot i græsk Stiil vilde indføre Dialogen igjen, for at prøve
hvad man veed og hvad man ikke veed, saa vilde snart alt det
Dresserede og Unaturlige, den hele opskruede Sindrighed hen-
veires. Det er ingenlunde min Mening, at Hegel skulde indlade
sig i Samtale med en Tjenestekarl, og det skulde bevise Noget,
om han ikke blev forstaaet af ham, ihvorvel det dog altid bliver
en skjøn Lovtale over Socrates, de simple Ord af Diogenes,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free