- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
325

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

325

vil det sige, at Selv-Reflexionen bliver ved saa længe indtil
den hæver sig selv? For at man skal opdage Selv-Reflexionens
Mislighed, behøver den ikke at blive længe ved, men paa den
anden Side, saa længe den bliver ved, er det aldeles den samme
Mislighed. Hvad skal saa det sige: saa længe indtil? Det er ikke
Andet end en bestikkende Tale, der vil ved Qvantiteren bestikke
Læserens Forestilling, som var det bedre at forstaae, at Selv-
Reflexionen hævede sig selv, naar det varede længe inden det
skete. Denne Qvantiteren er et Sidestykke til Astronomernes
uendelig smaae Vinkler, der tilsidst blive saa smaae (Vinkler),
at man kan kalde dem parallelle Linier. Fortællingen om,
at Selv-Reflexionen bliver ,,saa længe ved indtil« bortleder
Opmærksomheden fra hvad der dialektisk er Hovedsagen: hvor-
ledes Selv-Reflexionen hæves Naar man siger om En, han
vedblev saa længe at sige en Usandhed for Spøg, indtil han selv
troede det var Sandhed: saa ligger den ethiske Accent paa Over-
gangen, men det Formildende, det Adspredende er dette saa
længe; man glemmer næsten Overgangens Afgjørelse, fordi
det varer saa længe. J Fortællingen, i det Beskrivende, i det
rhetoriske Foredrag frembringer det abstrakte ,,saa længe indtil«
en stor illusorisk Virkning, denne være nu som et optisk Bedrag
(f. Ex. Judiths Bog o. 10, v. 11: ,,Og Judith gik ud, hun og
hendes Pige med hende, men de Mænd af Staden saae efter
hende, indtil hun kom ned af Bjerget, indtil hun kom igjen-
nem Dalen, og de ikke kunde see hende mere;« Pigen sad ved
Stranden og saae efter den Elskede — indtil hun ikke saae ham
mere), eller som Tidens phantastiske Forsvinden, fordi der ingen
Maalestok er og Jntet at maale med i det Abstrakte ,,saa længe
indtil." (Da seirede Lysten og han foer vild fra Sandhedens
Vei —- indtil Angerens Bitterhed standsede ham; — der skal
Mesterskab i psychologisk Tegning til for at frembringe ved
Concretion en saa stor Virkning som dette abstrakte Jndtil,
der lokker Phantasien.) Men dialektisk er denne phantastiske
Længde aldeles af ingen Betydning. Da en græsk Philosoph
blev adspurgt, hvad Religion var, bad han om Udsætningstidz

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free