Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
seer det godt nok ud, men jeg gad dog nok vide, hvordan en
Existerende bar sig ad med at existere, naar han hævede hele
sin Umiddelbarhed. Jkke uden Grund klager Frater Taciturnus
over, at alle Mennesker skrive Bøger, hvori Umiddelbarheden
hæves, medens Jngen ymter et Ord om, hvorledes man da
saa bærer sig ad med at existere.
Videnskaben ordner Subjektivitetens Momenter ind i en
Viden om dem, og denne Viden er det Høieste, og al Viden
en Ophævelse, en Tagen Ud af Existents J Existents gjelder
dette ikke. Lader Tænkningen haant om Phantasien, saa lader
Phantasien til Gjengjeld haant om Tænkningen, og ligesaa
med Følelsen Opgaven er ikke at hæve den ene paa den andens
Bekostning, men Opgaven er Ligeligheden, Samtidigheden, og
det Medium, hvori de enes, er i at existere.
Ved istedenfor den existentielle Samtidighed (som Opgave)
at sætte den videnskabelige Proces forstyrres Livet. Selv i
Henseende til de forskjellige Aldere, hvor det Successive saa
tydeligt viser sig, gjelder det om Samtidighed som Opgave.
Aandrigt kan man gjerne sige, at Verden, at Menneskeslægten
er bleven ældre: men fødes derfor ikke Enhver som Barn?
Og i Jndividet gjelder det om at forædle det Suecessive i Sam-
tidigheden. At have været ung, saa være bleven ældre og saa
endeligen døe, er en maadelig Existents, thi den Fortjeneste
har Dyret ogsaa. Men at forene Livets Momenter i Sam-
tidighed, det er netop Opgaven. Og saa maadelig en Existents
det er, naar Manden har bortskaaret enhver Communication
med Barndommen, og fragmentarisk er Mand, saa daarlig en
Existents er det ogsaa, naar en Tænkende, der jo tillige er en Exi-
sterende, er gaaet fra Phantasie og Følelse, hvilket er ligesaa galt
fom at gaae fra Forstanden.
Og dog er det dette man synes at ville. Man fortrænger
og afskediger Poesien som et overvundet Moment, fordi Poesien
nærmest svarer til Phantasien. J en videnskabelig Proces kan
selv være den nye Umiddelbarhed, der i Existents aldrig lader sig hæve, da
den er det Høieste, og man, ved at hæve den, bliver til Nul og Nichts.
S. Kierkegaard. VlI 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
