- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
340

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

340

Dodsstraf paa enhver Forbrydelse, saa ender det med, at slet
ingen Forbrydelse straffes. Saaledes ogsaa med den absolute
Disjunktion, blank og bart anvendt, den bliver ligesom et stumt
Bogstavz den lader sig ikke udtale, eller den lader sig udtale,
men siger Intet. Den absolute Disjunktion, som tilhørende
Existentsen, har derfor den subjektive Tænker med Tanke-Liden-
skab, men han har den som den sidste Afgjørelse, der forhindrer
at ikke Alt lægger sig ud i en Qvantiteren. Han har den saaledes
vel ved Haanden, men ikke saaledes, at han, ved abstrakt at
recurrere til den, netop forhindrer Existents· Den subjektive
Tænker har derfor tillige æsthetisk Lidenskab og ethisk Lidenskab,
derved faaes Concretionen· Alle Existents-Problemer ere liden-
skabelige, thi Existents, naar man bliver sig den bevidst, giver
Lidenskab. At tænke over dem, saa man udelader Lidenskaben,
er slet ikke at tænke over dem, er at glemme Pointet, at man jo
selv er en Existerende. Dog er den subjektive Tænker ikke Digter,
om han end tillige er Digter, ikke Ethiker, om han end tillige er
Ethiker, men tillige Tialektiker, og væsentligen selv existerende,
hvorimod Digterens Existents er uvæsentlig i Forhold til Digtet,
og ligesaa Ethikerens i Forhold til Læren, og Tialektikerens i
Forhold til Tanken. Den subjektive Tænker er ikke Videnskabs-
mand, han er Kunstner. At existere er en Kunst. Den subjektive
Tænker er æsthetisk nok til at hans Liv faaer æsthetisk Indhold,
ethisk nok til at regulere det, dialektisk nok til tænkende at be-
herske det.

Den subjektive Tænkers Opgave er at forstaae sig selv
i Existents. Den abstrakte Tænkning taler jo rigtignok om
Modsigelse, og om Modsigelsen-3 immanente Fremstoden, uagtet
den, ved at see bort fra Existents og det at existere, hæver Vanske-
ligheden og Modsigelsen. Men den subjektive Tænker er en
Existerende, og dog er han Tænkende; han abstraherer ikke fra
Existents og fra Modsigelsen, men han er i den, og dog skal han
tænke. J al sin Tænken har han da at tænke det med, at han selv
er en Existerende. Men saa vil han igjen ogsaa altid have nok
at tænke paa. Den rene Menneskehed er man snart færdig med,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free