Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
Menneskeheden. — At ville være et enkelt Menneske (hvad
man unægteligt er) ved Hjælp og i Kraft af sin Differents, er
Blødagtighedz men at ville være et enkelt existerende Menneske
(hvad man unægteligt er) i samme Forstand som enhver Anden
kan være det: er den ethiske Seier over Livet og over alt Blend-
værk, den Seier, der maaskee af alle er den vanskeligste i det
theocentriske nittende Aarhundrede.
Den subjektive Tænkers Form, hans Meddelelses Form
er hans Stiil. Hans Form maa være ligesaa mangfoldig som
de Modsætninger ere, han holder sammen. Det systematiske
ein, zwei, drei, er en abstrakt Form, som derfor ogsaa maa komme
i Forlegenhed hver Gang den skal anvendes paa det Concrete.
J samme Grad som den subjektive Tænker er concret, i samme
Grad maa ogsaa hans Form være concret dialektisk. Men som
han selv ikke er Digter, ikke Ethiker, ikke Dialektiker, saaledes
er hans Form heller ingen af disses ligefrem. Hans Form
maa først og sidst forholde sig til Existents, og i denne Henseende
maa han raade over det Digteriske, det Ethiske, det Dialektiske,
det Religieuse. Sammenlignet med en Digter vil hans Form
være sorkortet, sammenlignet med en abstrakt Dialektiker vil
hans Form være bred. Concretionen i det Existentielle er nemlig
abstrakt seet Brede. Det Humoristiske f.C-x. er i Forhold til
abstrakt Tænkning Brede, men i Forhold til concret Existents-
Meddelelse ingenlunde Brede, hvis det ikke i sig selv er bredt.
En abstrakt Tænkers Person er ligegyldig i Forhold til Tanken,
men existentielt maa en Tænkende fremstilles væsentlig som
Tænkende, men saaledes at han i det han foredrager sin Tanke
tillige skildrer sig selv. Spøg er i Forhold til abstrakt Tænk-
ning Brede, men ikke i Forhold til concret Existents-Meddelelse,
hvis Spøgen ikke selv er bred. Men digterisk Ro til at skabe
i Phantasiens Medium og æsthetisk udføre interesselost har den
subjektive Tænker ikke, fordi han selv væsentligen er en Existe-
rende i Existentsen og ikke har Phantasie-Mediet til den æsthe-
tiske Frembringelses Illusion. Den digteriske Ro er Brede i
Forhold til den subjektive Tænkers Existents-Meddelelse. Bi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
