Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377
maa Pathos svare dertil. Vil man tage Forelskelse æsthetisk
forstaaet, saa gjelder dette, at Digterens Opfattelse af For-
elskelsen er høiere end Alt, hvad Virkeligheden byder; det gjelder,
at Digteren kan eie en Idealitet, mod hvilken Virkeligheden
kun er en svag Afglandsz det gjelder, at Virkeligheden for Dig-
teren kun er Anledningen, der foranlediger ham til at forlade
Virkeligheden for at søge Mulighedens Idealitet. Den digteriske
Pathos er derfor væsentligen Phantasie. Vil man derimod
ethisk etablere et Digter-Forhold til Virkeligheden, saa er dette
en Misforstaaelse og en Tilbagegang. Det gjelder her som alle-
vegne at holde de enkelte Sphærer ude fra hinanden, at respeks
tere den qvalitative Dialektik, det Afgjørelsens Ryk, som for-
andrer Alt, saa hvad der i en anden Sphære var det Høieste
i denne bliver absolut at afvise. Tager man det Religieuse, da
gjelder det, at dette har gjennemgaaet det Ethiske. Det bliver
derfor en egen Sag med en religieus Digter. Ved Hjælp af
Phantasien vil nemlig en Saadan forholde sig til det Religieuse,
men netop derved kommer han til at forholde sig æsthetisk til
noget Æsthetisk. At besynge en Troes-Helt er lige saa fuldt
en æsthetisk Opgave som at besynge en Krigs-Helt. Hvis nemlig
det Religieuse i Sandhed er det Religieuse, har gjennemgaaet
det Ethiske og har det i sig, saa kan det ikke glemme, at religieust
ligger Pathos ikke i at besynge og besynge eller skrive Vise-
Bøger, men i selv at existere, saa Digter-Frembringelsen, hvis
den ikke ganske udebliver, eller hvis den kommer ligesaa rigelig
som før, as ham selv betragtes som det Tilfældige, hvilket viser
at han forstaaer sig selv religieust, thi æsthetisk er Digter-Frem-
bringelsen det Vigtige og Digteren det Tilfældige.
En Digter-Natur derfor, som ved Omstændigheder, ved
Opdragelse og andet Saadant har faaet en Retning hen fra
Theatret til Kirken, kan afstedkomme stor Forvirring. Blændet
af det Æsthetiske hos ham troer man, at han er en religieus
Jndividualitet, ak, en sremragende religieus Jndividualitet
(og netop dette at være en fremragende Jndividualitet er æsthetisk
Reminiscents, da der religieust seet ingen Fremragenhed er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
