Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
uden en Apostels paradox-dialektiske Myndighed, og religieust
seet Fremragenhed netop er Tilbagegang ifølge den qvalitative
Dialektik, der adskiller Sphærerne), uagtet han maaskee slet
ikke er en religieus Jndividualitet. Hans Pathos er Digter-
Pathos, Mulighedens Pathos, med Virkeligheden som Anled-
ning; selv om han har verdenshistorisk Pathos, er dette Mulig-
hedens —- og ethisk seet Umodenhedens, thi ethisk er dette Moden-
heden at fatte sin egen ethiske Virkelighed som uendeligt vig-
tigere73«) end Opfattelsen af hele Verdens-Historien.
Den tilsvarende, adæqvate Pathos til en evig Salighed
er den Omdannelse, ved hvilken den Existerende i at existere
forandrer Alt i sin Existents i Forhold til hiint høieste Godes-A
A) Medens man derfor ofte nok i Verden har seet en anmassende religieus
Jndividualitet, der selv saa overmaade sikker i sit Guds-Forhold og frisk-
fhragtigt forvisset om sin Salighed, i megen Vigtighed havde travlt med
at mistvivle om Andres og med at hjælpe dem: saa troer jeg det vil være
en Tale, der anstod en sand Religieus om han sagde: jeg tvivler ikke om noget
Menneskes Salighed, den Eneste jeg frygter for, er mig selv ; selv naar jeg
seer et Menneske synke dybt, turde jeg dog aldrig mistvivle om hans Salig-
hed, men var det mig selv, da vilde jeg vel tvinges til at udholde den for-
færdelige Tanke. En egentlig religieus Jndividualitet er altid i Forhold til
Andre saa mild, saa opfindfom i at udtænke Undskyldninger, kun mod sig
selv er han kold og streng som en Stor-anvisitor. Han er i Forhold til Andre
som et velvilligt gammelt Menneske pleier at være i Forhold til en Yngre;
kun i Forhold til sig selv er han gammel og ubeftikkelig
M·) Saaledes bærer Jndividet sig jo (ogsaa) ad i det Mindre, naar han
lægger sit Liv an. Det om han skal arbeide for at leve eller han er i denne
Henseende begunstiget, det om han vil leve gift eller ugift o. f. v., forandret
ham hans Existents i Valgets eller i Overtagelsens Øieblik Men da dette
selv er foranderligt, da han pludselig kan blive forelsket, pludselig blive fat-
tig, o.s. v., kan det ikke uden ufornuftigt omdanne hans Existents absolut.
Men saa besynderligt er det, den Leveviisdom der forholder sig til Dit og
Dat er endda ikke saa sjelden i Livet, og endda ikke saa sjeldent at see en Existe-
rende, der existerende udtrykker at han forholder sig til et relativt Formaal,
har lagt sit Liv an paa dette, forsager hvad der vil forstyrre ham deri, og
haaber paa hvad der er at vinde deri; men en Existerende, der existerende
udtrykker at han forholder sig til det absolute Gode, er maaskee en stor Sjel-
denhed, en Existerende, der med Sandhed kan sige: saaledes existerer jeg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
