Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
Skyld, saa forholder han sig ikke til en evig Salighed. Endogsaa
et relativt Isse-; omdanner partielt et Menneskes Existents·
Men da man destovcerre i det speculative nittende Aarhundrede
har faaet Existents forvandlet til en Tænken om alt Muligt,
saa seer man endogsaa sjeldnere en energisk Existents blot i
Retning af et relativt 13209 Det energisk at ville samle Penge
omdanner allerede et Menneskeliv, end sige da det absolute
Tal-og, det i høieste Forstand at ville. Al relativ Villen er nemlig
kjendelig paa at ville Noget for noget Andet, men det høieste
Idag maa man ville for dettes egen Skyld. Og dette høieste
Idag er ikke et Noget, thi saa er det relativt svarende til Andet
og endeligt. Men det er en Modsigelse at ville absolut noget
Endeligt, da det Endelige jo maa faae en Ende, og der altsaa
maa komme en Tid da det ikke mere kan villes. Men at ville
absolut er at ville det Uendelige, og at ville en evig Salighed
er absolut at ville, fordi den maa kunne villes i ethvert Øieblik
Og derfor er den saa abstrakt og cesthetisk seet den fattigste Fore-
stilling, fordi den er det absolute Vel-og for en Villende, der
absolut vil stræbe — og ikke tankeløst indbilde sig at vcere færdig,
og ikke daarligen indlade sig paa at prutte, hvorved han kun
taber det absolute cxzogz og derfor er den i endelig Forstand
Daarskab, netop fordi den i uendelig Forstand er det absolute
Idag Og derfor vil den Villende end ikke have noget at vide
om dette 18209 Andet end at det er til, thi saasnart han faaer
Noget at vide om det, begynder han allerede at sinkes i Farten.
Men det Pathetiske ligger i existerende at udtrykke dette i
Existentsz det Pathetiske ligger ikke i at vidne om en evig Salig-
hed, men i at forvandle sin egen Existents til et Vidnesbyrd
om den. Den digteriske Pathos er DifferentssPathos, men den
existentielle Pathos er Fattigmands Pathos, Pathos for Hver-
mand, thi ethvert Menneske kan handle i sig selv, og man finder
stundom hos en Tjeneste-Pige den Pathos, man forgjæves
søger hos Digteren i hans Existents. Jndividet selv kan da let
eftersee, hvorledes han forholder sig til en evig Salighed, eller
om han forholder sig til den. Han behøver blot at lade Resigna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
