Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
Bevægelsen selv var en uhyre Abstraktion, Kloster-Livet en fortsat
Abstraktion, saa Livet gik hen med at bede og synge Psalmer
— istedenfor med at spille Kort i Klubben; thi skal man have
Lov uden videre at karrikere det Ene, saa maa det vel ogsaa
være tilladt at fremstille det Andet som det har karrikeret sig
selv. For da at standse Klosterbevægelsen, hvilken da den verds-
lige Viisdom har vidst at drage stor Fordeel af, som den jo
endnu i dette Øieblik stundom bruger til at præke Aflad fra al
Beskæftigelse med det Gudelige, ja i et protestantisk Land, hvor
Proteftantismen har hersket i 300 Aar, hvor Den der vilde
gaae i Kloster vilde komme i endnu større Forlegenhed end den
bekymrede Fader var, der skrev: hvor skal jeg sætte min Søn
i Skole, i det nittende Aarhundrede, hvor Verdsligheden trium-
pherer, hører man endnu af og til en Præst, der i en opmuntrende
Tale til at deeltage i Livets uskyldige Glæder advarer mod at
gaae i Kloster, det hører man, og man seer, og see, Præsten
sveder og aftørrer Sveden, saaledes angriber Æmnet ham —
altsaa for at standse .Klosterbevægelsen fandt man paa Media-
tionens gjækkelige Tale. Thi som det er gjækkelig Tale at lade
Guds Navn løbe ind med i almindelig Praten, saa er det ogsaa
gjækkelig Tale at faae det absolute xxzog paa lige Linie med
Fuglekongeværdigheden og andet Saadant. Men feilede end
Middelalderen i Excentricitet, saa følger deraf ingenlunde, at
Mediationen er priselig. Middelalderen har en vis Lighed med
Grækenland, og havde, hvad Grækerne havde, Lidenskab. Kloster-
bevægelsen er derfor en lidenskabelig Afgjørelse, som det sømmer
sig i Forhold til det absolute Tal-og, og forsaavidt i sin Høibaaren-
hed langt at foretrække for Mediationens kummerlige Mæglers
Viisdom.
Mediationen vil (men svigefuldt vel at mærke, og ander-
ledes lader det sig heller ikke gjøre) anerkjende Resignationens
pathetiske Øieblik, Retningen mod det absolute Tal-ag, men
saa vil den have dette szog ind mellem de andre, og vil i Ende-
lighedens Forstand have Fordeel af Forholdet til dette 18209
Lad os da spørge saaledes-: hvilket er Maximum af hvad Men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
