- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
399

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

399

Tal-og er det absolute Tal-og Det Dybsindige ligger i Indvortes-
hedens stille Uforkrænkelighed, men deri ligger ogsaa Bedragets
Mulighed, og Fristelsen til at sige, at man har gjort det og gjør
det. Nu, vil Nogen lyve i den Henseende, det bliver hans Sag,
jeg skal med Fornøielse troe Alt hvad han siger. Thi er det
noget Stort, kunde jeg maaskee hjælpes til at gjøre det Samme,
og om han virkelig har gjort det beskjæftiget mig aldeles ikke.
Kun vilde jeg give ham den Klogskabsregel, at han ikke tilføier,
at han tillige medierer, thi saa angiver han sig selv. Den
Existerende, der har faaet sin absolute Retning mod det absolute
Idag, og fatter Opgaven at indøve Forholdet, han er maaskee
Justitsraad, maaskee en af de andre Justitsraaden og dog er
han ikke som de andre Justitsraader, men naar man seer paa
ham, er han ganske som de andre; han faaer maaskee hele Verden,
men han er ikke som Den, der attraaer den; han bliver maaskee
Konge, men hver Gang han sætter Kronen paa sit Hoved og
hver Gang han udstrækker Scepteret, seer Resignationen først
efter, om han existerende udtrykker den absolute Respekt for det
absolute Idag — og Kronen blegner, om han dog bærer den
kongeligt, den blegner som eengang i Resignationens store Øie-
blik, om han dog nu bærer den i sin Regjerings tredie Decens
nium, den blegner som den engang skal blegne for Tilskuernes
Øine og for hans eget bristende Blik i Dødens Stund; men
saaledes blegnede den for ham i hans fuldeste Kraft. Hvor
blev saa Mediationen af? Og dog var der jo Ingen som gik
i Kloster.

Jndividet ophører ikke at være Menneske, affører sig ikke
Endelighedens mangfoldigt sammensatte Habit for at anlægge
Klosterets abstrakte Paaklædning, men han medierer ikke mellem
det absolute Tal-og og Endeligheden. J Umiddelbarheden er
Jndividet rodfæstet i Endeligheden; naar Resignationen har
overbeviist sig om, at Jndividet har faaet den absolute Retning
mod det absolute Talte-H, faa er Alt forandret, Rodskuddene
overhugne. Han lever i Endeligheden, men han har ikke sit
Liv i den. Hans Liv har ligesom en Andens en menneskelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free