Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
401
vove at udholde den Svimlen, at det Ubetydeligste skulde være
ligesaa vigtigt som det absolut Afgjørende, og en Existerende
kan ikke faae Ro og tør ikke give sig Ro til at blive phantastisk,
thi evig bliver han dog ikke saa længe han er i Existents J
Existents hedder det bestandigt: fremad, og saa længe det hedder
fremad, gjelder det at indove den absolute Distinktion, gjelder
det at have erhvervet Færdighed til lettere og lettere at gjøre
den, og en god Bevidsthed med sig selv. Men atter dette er
ikke Mediationen, naar den meget Øvede fortroster sig til at
vide med sig selv, at han gjør den absolute Distinktion med
Lethed og Glæde. Eller naar den alderstegne Hustru glad er
forvisset om, at hendes Ægteherre er hende absolut tro, hvad
er det saa hun er sorvisset om? Er det om hans Medieren og
hans i Mediationen deelte Hjerte, eller er det ikke om, at han
i Stilhed stadigt gjør Forelskelsens absolute Distinktion, kun at
hun i glad Tillid er forvisset om, at han gjør den med den Let-
hed og Veder·hæftighed, at hun derfor intet Beviis i det Ydre
behøver? Kun glemme man ikke, at Ægteskabet ikke er det absolute
73209 og at der derfor kun ufuldkomment kan gjelde om det,
hvad der absolut gjelder om det Absolute.
Dersom Gud forholdt sig ligefrem som Jdeal til det at
være Menneske, saa var det rigtigt at ville udtrykke den lige-
fremme Lighed Naar saaledes et udmærket Menneske forholder
sig til mig som Jdealet, saa er det ganske rigtigt af mig at ville
udtrykke den ligefremme Lighed, fordi vi begge ligge indenfor
den samme Sphære ved begge at være Mennesker. Men mellem
Gud og et Menneske (thi lad kun Speculationen beholde Men-
neskeheden at gjøre Kunster med) er der en absolut Forskjel,
Menneskets absolute Forhold til Gud maa derfor netop udtrykke
den absolute Forskjel, og den ligefremme Lighed bliver Næs-
viished, Lapserie, Formastelighedis o.s.v. Dersom Gud i sin
P) Noget Andet er det, naar i en meget barnlig Tidsalder Gud i uskyldig
Naivitet bliver en gammel ærværdig Mand eller noget Lignende, og lever
paa en venskabelig Fod med den Fromme. Saaledes erindrer jeg i de af
Weil udgivne ,,biblische Legenden der Muselmcknner« at have læst om en
S. Kierkegaard. Vll 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
