Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404
Lader dette sig ikke gjøre, eller vil man ikke antage dette
for Opgaven, saa bliver Analogier til Klosterbevægelsen ube-
tinget at foretrække, hvad enten man piber eller synger, hvad
enten man vil lee eller græde over denne Sætning i det specu-
lative nittende Aarhundrede. J Klosterbevægelsen var der dog
Lidenskab og Respekt for et absolut Tszcxg Men Klosterbevægel-
sen maa ikke gjøres som noget Fortjenstligt, tvertimod den maa
gjøres ydmygt for Gud og ikke uden en vis Beskæmmelse. Som
et sygt Barn ikke anseer det for Fortjenstligt, at det faaer Lov
at blive hjemme hos Forældrenez som en Elskerinde ikke anseer
det for Fortjenstligt, at hun intet Øieblik kan undvære Synet
af den Elskede, og ikke kan vinde Styrke til at have Tanken om
ham hos sig, medens hun ellers passer sin Gjerning, som hun
ikke anseer det for Fortjenstligt, at hun faaer Lov at sidde hos
ham paa hans Arbeidsværelfe og bestandigt være hos ham:
saaledes maa Kloster-Candidaten betragte sit Forhold til Gud.
Og gjør han det, skal der Jntet videre være at indvende mod
hans Valg, hvad man saa end behager at sige i det nittende
Aarhundrede. Men det syge Barn skal snart opdage Vanske-
ligheden, ikke fordi Forældrene jo ere ømme og kjerlige, men
fordi den idelige Omgang giver saa mangt et lille Sammen-
stød; og Elskerinden skal snart opdage Vanskeligheden,«ikke fordi
jo den Elskede er brav, men fordi det idelige Syn Dag ud og
Dag ind og hver Time stundom frembringer en vis Mathed:
og saaledes skal Kloster-Candidaten ogsaa nok mærke det. Thi
atter her vil en Præst ofte narre os. Han siger om Søndagen,
at der er saa stille og høitideligt i Kirken, og naar vi blot kunne
blive der bestandigt, saa blive vi nok hellige Mennesker, men
vi maae ud i Verdens Forvirring. Skam faae Præsten, at han
vil bilde os ind at Feilen ligger i Verden og ikke i os; Skam
faae han, at han lærer os at hovmode os, som valgte vi den
vanskeligste Opgave, især hvis vi derude i Verden ikke tillige
hvert Øieblik skal have det absolute Idag hos os. Jeg tænkte
Præsten skulde lære os Ydmyghed og derfor sige: ,,gaaer nu
hjem, Enhver passe fin Gjerning som Gud har anviist ham den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
