- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
406

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

406

dog Udvortesheden ikke ligefrem til Jndvortesheden, hvilket
netop var Middelalderens Vildfarelse. Jeg tænker idetmindste
saaledes: lad mig saa i Verden blive hvad det saadan skal være,
stort bliver det neppe, og om det bliver nok saa ringe, skal jeg
bestrcebe mig for at finde mig deri, men lad mig være fri for
Eet: for Alvor at blive betragtet som en hellig Mand; thi om
Nogen for at spotte mig vilde kalde mig en Hellig, det er was
andets, det lader sig høre, det muntrer op.

Men Ærbødighed, som det sømmer sig, for Middelalderens
Klosterbevægelse. Præsten siger jo rigtignok, at man ved at
gaae i Kloster undgik Faren, og derfor er det Større at blive
i Livet mellem Farerne —- dog vel ikke ved Hjælp af Media·
tionen? Man maa dog søge at forstaae hinanden, og blive enige
om hvad man forstaaer ved Faren. Kloster-Candidaten ansaae
det for den største Fare, ikke hvert Øieblik at forholde sig absolut
til det absolute Idag Den Fare veed Mediationen ikke af;
ved Hjælp af Mediationen undgaaer man den absolute Fare
og den absolute Anstrængelse, Eensomhedens og Stilhedens
Omgang med det Absolute, hvor altsaa det mindste Tab er et
absolut Tab, hvor det mindste Tilbageskridt er Fortabelse, hvor der
ingen, ingen Adspredelse er, men Erindringen om det nok saa ringe
Tilbageskridt brænder, lig et Solstik, den Ulykkelige, der intet-
steds kan undflye, hvor enhver Svaghed, enhver Mathed, enhver
Uoplagthed er som en Dødssynd, og enhver saadan Time er
som en Evighed, fordi Tiden ikke gaaer: dette undgaaer man,
og det kalder Præsten, at man undgaaer Faren, fordi man bliver
i de relative Farer, i det Mangfoldiges Farer, hvor den simpleste
Erfaring lærer En, at man aldrig taber Alt (netop fordi det er
det Mangfoldige), men taber paa een Maade og vinder paa
en anden Maade, hvor Farerne ere Næringsveiens og Nærings-
sorgernes, og Helbredens, og at blive udskjeldt i Bladet o. s. v.
Det er virkeligt sørgeligt, at Middelalderens Excentricitet atter
og atter skal misbruges til at lære Menneskene at bryste sig som
nogle Satans-Karle, og naar der tales saaledes i vor Tid, er
det lige saa parodisk, som naar en Mand i et Vartou vilde udvikle,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free