- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
408

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

408

Nei, Ærbødighed, som det sømmer sig, for Middelalderens
Klosterbevaegelsez Mediationen derimod er en Opstand af de
relative Formaal mod det Absolutes Majestæt, der skal drages

gaaende Capitel). Dette er aldeles i sin Orden, naar Barnedaaben uden
videre vil gjøre os til Christne ved at være dobt som Barn; Misligheden laae
kun i, som viist blev, at man paa samme Tid anerkjender Barnedaaben som
afgjørende med Hensyn til at blive Christen. Anderledes naar Prædikanten
uden videre gjør alle os Tilhørere til store Helte. Det religieuse Foredrag
har væsentligen med Individerne at gjøre, og har sin væsentlige Virken som
Mellemmand mellem Jndividet og Jdealet og sit Maximum i atsvære Indi-
videt behjælpeligt i at udtrykke Jdealet. Væsentligen antager det alle Men-
nesker, til hvem det henvender sig, for vildfarende, det veed Besked om enhver
Vildfarelsens Afvei, ethvert dens Smuthul, enhver den Vildfarendes Til-
stand paa Vildfarelsens Vei. Men saaledes prækes der sjeldent i vor objek-
tive Tid. Man præker om Troen, om Troens Bedrifter —- og man er enten
æsthetisk ligegyldig ved om nu vi Alle, som høre derpaa, ere Troende eller
ikke, eller man er æsthetisk høflig nok til at antage, at vi ere det. Paa den
Maade bliver Troen et Slags allegorisk Figur, og Præsten en Art Trouba-
dour, og Prædikenen om Troen bliver et Analogon til noget Saadant som
Ridder Georgs Kamp med Dragen. Scenen foregaaer i Luften, og Troen
seirer over alle Vanskeligheder Saaledes ogsaa med Haab og Kjerlighed.
Det geistlige Foredrag bliver et Sidestykke til Middelalderens første Forsøg
i det Dramatiske (de saakaldte Mysterier), da man behandlede religieuse
Materier dramatisk, og, mærkeligt nok, spilte Comedie netop om Søndagen
og netop i Kirkerne. Fordi der i en høitidelig Tonart (denne være nu mere
kunstnerisk, eller en Opvakts mod al Kunst haanske Ølbas) og i en Kirke tales
om Tro, Haab og Kjerlighed, om Gud og Jesus Christus, deraf følger endnu
slet ikke, at det er et gudeligt Foredrag; det afgjørende ligger i hvorledes
Taleren og Tilhørerne forholde sig til Talen eller forudsættes at forholde
sig til Talen. Taleren maa ikke blot gjennem Phantasie forholde sig til sin
Gjenstand, men som selv værende det, hvorom han taler, eller stræbende
dertil have sin egen Crfarings Hvorledes og den fortsatte Erfarings Hvor-
ledes; og Tilhørerne maae ved Talen oplyses om og fremhjælpes til at blive
det, hvorom der tales (hovedsageligen bliver dette det Samme, hvad enten
der antages et directe Forhold mellem Taler og Tilhører eller et indirecte.
Antages et indirecte Forhold som det sande, da vil Talen blive Monolog,
men, vel at mærke, om Talerens eget oplevede Hvorledes, og han vil i dette
Hvorledes, ved at tale om sig, indirecte tale om Tilhøreren). Naar der gudeligt
tales om Troen, da er det Hovedsagen, at det oplyses, hvorledes Du og Jeg
(d: de enkelte Jndivider) blive Troende, at Taleren hjælper til at rive os ud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free