Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
409
paa lige Linie med alt det Andet, og mod Menneskets Bær-
dighed, der skal gjøres til et Tjeneste-Menneske alene i de relative
Formaalz den er et phantastisk Paafund, forsaavidt den vil
være høiere end den absolute Disjunktion.
Paa Papiret seer det godt nok ud med Mediationen. Man
sætter først Endelighed, saa Uendelighed, og saa siger man paa
Papiret: det maa medieres· Og unægteligt har en Existerende
ogsaa der fundet det sikkre Fodfæste udenfor Existentsen, hvor
han kan mediere: paa Papiret. Det er fundet det archimediske
Punkt, kun mærker man ikke, at det lykkes med at bevæge hele
Verden. Naar derimod Scenen ikke er paa Papiret, men i
Existents, fordi den Medierende er en Existerende (og derved
forhindret i at være den Medierende), saa vil han, hvis han
bliver sig bevidst hvad det er at existere (o: at han existerer),
i samme Øieblik blive den absolut Distingverende, ikke mellem
Endelighed og Uendelighed, men mellem at existere endeligt
og uendeligt. Thi Uendelighed og Endelighed er sat sammen
i at existere og i den Existerende, som ikke skal gjøre sig nogen
Uleilighed med at skabe Existents eller med at tænke at efter-
gjøre Existents, men desto mere med at existere. Paa Papiret
frembringer man endog Existentsen ved Hjælp af Mediationen.
J Existentsen, hvor den Existerende befinder sig, er Opgaven
af alle Sandsebedrag, og veed Besked om den lange og moisommelige Vei
og om Tilbagefaldet o. s. v. Gjores det til en let Sag at blive Troende (som
f. Ex. ved blot at være dobt som Barn), og bliver Talen kun om Troen, saa
er det hele Forhold dog kun æsthetisk og vi ere dog paa Comedie — i Kirken-
For en Bagatel faae vi Entree til Præstens dramatifke Forestillinger, hvor
vi sidde og betragte hvad Troen formaaer — ikke som Troende, men som
Tilskuere ved Troens Bedrifter, ligesom man i vor Tid ikke har Speculerende,
men Tilskuere ved Speculationens Bedrifter. Men det forstaaer sig, for
en theocentrisk speculativ og objektiv Tidsalder er det formodentligen altfor
Lidt —— at indlade sig paa de sidste Vanskeligheder, hvor Spørgsmaalet i
sidste Instants bliver saa skarpt, saa indtrængende, saa uroligende, faa ube-
stikkeligt som muligt om, hvorvidt den Enkelte, Du og Jeg, er Troende, om
hvorledes vi fra Dag til Dag forholde os til Troen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
