Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
415
ligt Bytte, men jeg har ikke vovet Noget. Ligger derimod hiin
Perle maaskee afsides i Afrika paa et skjult Sted, hvor det er
vanskeligt at komme til, har jeg aldrig havt Perlen i min Haand,
og jeg saa forlader Huus og Hjem, opgiver Alt, tiltræder den
lange, møisommelige Vandring uden Vished om dog mit Fore-
tagende vil lykkes: ja saa vover jeg-k) — og saa vil man nok
om Aftenen faae at høre i Klubben, hvad den alvorlige Mand
sagde: at det er Galskab. Men hvilke forunderlige Begiven-
heder end hiin Eventyrer paa den lange og sarefulde Reise
til Afrika skal opleve, jeg troer dog ikke, at der kan vedersares
ham noget mere Besynderligt, end hvad der hænder den alvor-
lige Mands Tale; thi det eneste sande Ord der bliver tilbage
i al hans Alvor, er dette: at det er Galskab-M) Ja vist er det
M) Jeg skal med Fornøielse oplyse det Samme ved et ædlere Exempel.
Elskeren kan »vove« Alt for sin Elskov, for Besiddelsen af den Elskede, men
Ægtemanden, som er i Besiddelse af den Elskede, vover Intet for hende,
selv naar han med hende bærer Alt, selv naar han for hendes Skyld under-
kaster sig Alt, og Ægtemanden fornærmet derfor Hustruen naar han vil bruge
det Udtryk, der er Elskerens høieste Sværmerie. Ægtemanden har Besid-
delsen af den Elskede, og dersom den evige Salighed saaledes kunde være
nærværende hos et Menneske, saa vover han heller ikke. Men Ulykken er,
at ganske saaledes kan den ikke være nærværende selv hos den Existerende,
der har vovet Alt, saa længe han er Existerende, og saa endnu det lille NB»
at han maa have vovet Alt, da han ikke fik Visheden forud og paa Haanden
af en forsikkrende Philosoph eller en cautionerende Præst Thi besynderligt
nok, uagtet den evige Salighed er det høieste Gode, og langt større end Jorde-
godser og Kongeriger, saa er det dog absolut det Gode, hvor Den, der bort-
giver det, slet ikke spørger om anden Mands Sikkerhed, og hvor Den, der
skal modtage det, slet ikke hjælpes ved at have alle Mennesker til Cautionister,
men Sagen afgjøres ene og alene mellem Den, der bortgiver det, og det respek-
tive Menneske — næsten en ligesaa stor Galskab, havde jeg nær sagt, af Den,
der bortgiver det, at han ikke bedre seer paa sin Fordeel og Sikkerhed, som
af Den, der modtager det, at han ikke fatter Mistanke og mærker Uraad ved
eensomt at skulle tabe alle Cautionister af Sigte.
W) Al Leve-Viisdom er rigtignok Abstraktion, og kun den maadeligste
Eudaimonisme har slet ingen Abstraktion, men er Øieblikkets Nydelse. I
samme Grad som Eudaimonismen er klog, har den nogen Abstraktion; jo
mere Klogskab, jo mere Abstraktion. Derved faaer Eudaimonismen en flyg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
