Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
Godes Herlighed er allerede ligesom et Forsøg paa at gjøre
det muligt, at der var flere Erhvervsmaader, en lettere f. Ex.
og en sværere, hvilket viser, at Beskrivelsen ikke beskriver det
absolute Gode, men kun indbilder sig det og væsentligen taler
om relative Goder. Og derfor er det i en vis Forstand saa let
at tale om dette Gode, fordi det er vist — naar Alt er gjort uvist,
og fordi den Talende aldrig skal komme i Forlegenhed, som naar
det viser sig i Forhold til de relative Goder, at det der hjalp
den Ene til det, ikke hjalp den Anden. Og derfor er Talen om
dette Gode saa kort, thi der er ikke videre at sige end: vov Alt,
ingen Anekdoter at fortælle om hvorledes Peer fik Rigdom
ved at arbeide, og Povel ved at spille i Lotteriet, og Hans ved
Arv, og Mads ved Pengeforandringen, og Ehristopher ved at
kjøbe et Møbel hos en Marchandiser o. s. v.; men i en anden
Forstand er Talen saa lang, ja den længste af alle Taler, fordi
der til at vove Alt fordres en Bevidsthedens-Gjennemsigtighed,
som kun erhverves meget langsomt. Her ligger den religieuse
Tales Opgave; skulde den blot sige det korte Ord: vov Alt,
saa vilde der i et heelt Kongerige ikke behøves mere end een
Taler, hvorimod den længste Tale aldrig maa glemme Vove-
stykket. Det religieuse Foredrag kan befatte sig med Alt, kun
at det bestandigt bringer Alt i Forhold til Religieusitetens abso-
lute Bestemmelse; det maa gaae ud ad alle Veie, vide Besked
om hvor Vildfarelserne ere til Huse, hvor Stemningerne have
deres Smuthul, hvorledes Lidenskaberne forstaae sig selv i
Eensomhed (og ethvert Menneske der har Lidenskab, er altid
noget eensom, det er kun Sagle-Hovederne der ganske gaae
op i det Selskabelige), vide hvor Sandsebedragene friste, hvor
Veiene svinge af o. s. v.; for bestandigt at bringe Alt i Forhold
til Rekigieusitetens absolute Bestemmelse. Kan det ene Men-
neske i denne Henseende gjøre Noget for det andet, da skal han
ikke uleilige sig med at gaae over til Chan og Persien, thi som
religieus Tale er høiere end al anden Tale, saa veed al i Sand-
hed religieus Tale Jntet paa den anden Side af det absolute
Gode, en evig Salighed, fordi den veed at Opgaven ikke er
S. Kierkegaard. Vll 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
