Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
ken, o: til at fatte Lidelse, en Forstaaelse der ikke blot fatter
denne eller hiin Ulykke, men væsentligen fatter Lidelse.
Lykke, Ulykke, Skjebne, umiddelbar Begeistring, Fortvivlelse
er hvad den æsthetiske Livs-Anskuelse raader over. Ulykken er
en Hændelse i Forhold til Umiddelbarheden (Skjebne); idealt
seet (i Retning af Umiddelbarhedens Livs-Anskuelse) er den
borte, eller maa den bort. Dette udtrykker Digteren ved at
føre Umiddelbarheden op i en Idealitet, der er Umiddelbar-
hedens Lykke, som den ikke fandtes i den endelige Verden.
Her bruger Digteren Lykken. Paa den anden Side fører Dig-
teren (der jo bestandigt kun maa operere med Umiddelbarhedens
Omfang) Jndividet til at ligge under for Ulykken. Dette er
ganske almindeligt forstaaet Betydningen af Helten eller Helt-
indens Død. Men at fatte Ulykken, at komme i Forstaaelse
med den, at vende Alt om og faae Lidelse til Udgangspunkt
for en Livs-Anskuelse: det formaaer Digteren ikke, det skal Dig-
teren ikke ville indlade sig paa, thi saa fusker han.
Jnderligheden (det ethiske og ethisk-religieuse Jndivid) fat-
ter derimod Lidelse som det Væsentlige Medens den Umid-
delbare uvilkaarligt seer bort fra Ulykken, ikke veed af at den
er til, saasnart den ikke udvortes er der: har den Religieuse
bestandigt Lidelsen hos sig, kræver i samme Forstand Lidelse-k)
som den Umiddelbare kræver Lykken, og kræver Lidelse og
har Lidelse, selv om Ulykken ikke er der i det Udvortes-; thi det
k) Det er derfor en ganske rigtig religieus Collision, men tillige en ikke
umærkelig æsthetisk Misforstaaelse af det Religieuse, naar (f. Ex. i de af Weil
udgivne muhamedanske Legender til Bibelen) den Religieuse beder Gud,
at han maa blive forsøgt i saadanne store Lidelser som Abraham eller en anden
Udvalgt. Bonnen derom er en Religieusitetens Overskummen i samme
Forstand som en Aladdins Begeistring og en ung Piges Lykke er Umiddel-
barhedens Overskummenz Misforstaaelsen ligger i, at den Religieuse alligk
vel fatter Lidelse som kommende udenfra, altsaa æsthetisk. J hine Fortæl-
linger bliver Udfaldet almindeligviis, at den Religieuse dog viser sig for
svag til at holde Lidelsen ud. Herved er imidlertid Intet forklaret, og Ud«
gangen ligger atteri et ikke umærkeligt Confinium mellem det Æ·sthetiske
og Religieuse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
