Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
paa Dybet. Saasnart da det religieuse Foredrag skeler efter
Lykke, trøster ved Sandsynlighed, styrker midlertidigt: er det
falsk Lære, er det Tilbagegang til det LEsthetiske og derfor Fuskerie.
Thi for Umiddelbarheden er Poesien Livets Forklarelse, men
for Religieusiteten er Poesien en skjøn og elskelig Spøg, hvis
Trøst dog Religieusiteten forfmaaer, fordi det Religieuse netop
aander i Lidelsen. Umiddelbarheden udaander i Ulykken; i Lidelsen
begynder det Religieuse at aande. Det gjelder bestandigt om
at holde Sphærerne ved den qvalitative Dialektik skarpt ude
fra hinanden, at ikke Alt bliver Eet, men vel Digteren bliver
en Kluddermads naar han vil tage lidt af det Religieuse med
sig, og den religieuse Taler en Bedrager, der sinker Tilhørerne
ved at ville fuske i det Æsthetiske· Saasnart da et religieust
Foredrag deler Menneskene i Lykkelige og Ulykkelige, er det
eo jpso Fuskerie, thi religieust seet ere alle Mennesker lidende,
og det gjelder netop om at komme ud i Lidelsen (ikke ved at
styrte sig i den, men ved at opdage at man er i den), ikke om
at slippe fra Ulykken. Religieust seet er den Lykkelige, hvem
hele Verden føier sig efter, lige saa fuldt en Lidende, hvis han
er religieus, som Den, hvem Ulykken udvortes naaer. Religieust
seet er Distinktionen: Lykkelig — Ulykkelig vel at bruge, men
kun spøgende og ironisk til med den at muntre op for at
faae Jndividet i Lidelsen, til fra den at bestemme det Reli-
gieuse·
Men det religieuse Foredrag, som det nuomstunder høres,
er sjeldent correct i Categorierne. Den meget ærede Taler
glemmer, at Religieufiteten er Jnderligheden, at Jnderligheden
er Jndividets Forhold til sig selv for Gud, dets Reflexion i sig
selv, og at det netop er herfra Lidelsen kommer, men ogsaa heri
grundet dens væsentlige Medhenhoren, saa dens Udebliven
betyder Religieusitetens Udebliven. Taleren opfatter Jndividet
kun som forholdende sig til en Verden, en lille eller en stor
Omverden, og nu disker han op om Lykke og Ulykke, at den
Ulykkelige ikke maa tabe Modet, for der er mangen endnu Ulyk-
keligere, og desuden er der jo Sandsynlighed for, at det ,,med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
