Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
431
Tragediens lavcomiske Partiers-) værge om hvad der i al Evig-
hed tilhører Digteren med Rette: den elskelige, den fortvivlende
Julie. Nei, den religieuse Taler skal vove at forkynde ny Lidelse,
endnu forfærdeligere, og dette skal bringe Julie til at reise sig
op. — Eller naar den Fortvivlende, blot et Menneske nærmer
sig til ham, strax med sit stolte Blik dømmer ham, at han er en
Forræder, En nemlig der vil trøste; naar Breden i hans Aasyn
sætter Livsstraf for Den, der understaaer sig at ville trøste, saa
samtlige Trøstere og Trøstegrunde løbe sammen i lavcomisk
Forfærdelse ligesom sød Melk skjgrner mod Uveir: saa skal den
religieuse Taler vide at skaffe sig Ørenlyd — ved at tale om
forfærdeligere Lidelse og Fare.
Fremfor Alt maa det religieuse Foredrag aldrig bruge det
forkortede Perspektiv, der svarer til det LEsthetiske som en singeret
ethisk Bevægelse Æsthetisk er hiint Perspektiv Jllusionens
Tryllerie og det ene rigtige fordi Poesien forholder sig til en
Betragtende. Men det religieuse Foredrag skal forholde sig til
en Handlende, der naar han kommer hjem har at arbeide paa
at gjøre derefter. Bruger da det religieuse Foredrag hiint Per-
spektiv, saa fremkommer den usalige Consusion, at Opgaven
seer langt lettere ud i Kirken end hjemme i Dagligstuen, og saa
har man kun Skade af at gaae i Kirke. Derfor skal Taleren
M) Saasnart en Præst ikke er sikker paa sin religieuse Categorie, men for-
vexler sig selv med DigtekAUklcknge indbundne i Livs-Erfaring, saa er Digteren
ham naturligviis langt overlegen. Den der forstaaer at beregne Categoriernes
Forhold til hinanden vil let see, at netop en saadan Sjelesorger noget nær
vilde blive et af de normaleste Motiver til en comisk Figur i en Tragedie.
Et almindeligt Menneske der representerede den samme Sladder, hvis Hem-
melighed er at den endog er gaaet Glip af det digteriske Point, en Barbee1·-—
svend f. Ex. eller en Bedemand, vilde naturligviis ogsaa være comisk, men
ikke saa grundcomisk som Sjelesorgeren, hvis Navn og sorte Kjole præten-
derer den høieste Pathos. At bruge en Sjelesorger pathetisk i en Tragedie
er en Misforstaaelse, thi dersom han væsentligen representerer hvad han
væsentligen er, brister hele Tragedien, og representerer han det ikke væsent-
ligen, saa er han eo jpso at opfatte comisk. Man seer ofte nok i Tragedien
hykkelske og skumle Munke: jeg troer, at en saadan geistlig-verdslig Sladder-
mads i fuld Omat vilde ligge vor Tids Forhold nærmere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
