Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437
den er Poesien en Forargelse, er Religieusiteten en Modbyde-
lighed. Det religieuse Foredrag ærer Julie som død, og vil
netop derfor virke indtil Grændsen af Vidunderet ved at byde
Julie at vaagne op til et nyt Liv i en ny Sphære Og det Reli-
gieuse er et nyt Liv, medens hiin Præstesnak hverken havde
æsthetisk Høimodighed til at dræbe Julies-B eller Lidelsens Begeist-
ring til at troe paa et nyt Liv.
Lidelsens Virkelighed betyder altsaa dens væsentlige Ved-
varen som væsentlig for det religieuse Liv, medens æsthetisk
seet Lidelse staaer i et tilfældigt Forhold til Existents, gjerne
kan være, igjen kan høre op, hvorimod retigieust seet med Lidel-
sens Ophør det religieuse Liv hører op. Da en existerende
Humorist er den nærmeste Approximation til den Religieuse,
har han ogsaa en væsentlig Forestilling om Lidelsen, hvori han
er, idet han ikke fatter det at existere som Eet, og Lykke og Ulykke
som hvad der hænder den Existerende, men existerer saaledes,
at Lidelse staaer i Forhold til det at existere. Men saa er det
Humoristen gjør den svigefulde Vending og tilbagekalder Lidel-
sen i Spøgens Form. Han fatter Lidelsens Betydning i For-
hold til det at existere, men han fatter ikke Lidelsens Betyd-
ning; han fatter at den hører med til det at existere, men han
fatter ikke dens Betydning uden som den, at Lidelsen hører
med. Det Første er Smerten i det Humoristiske, det Andet
er Spøgen, og deraf kommer det, at man baade græder og leer,
naar han taler. Han rører Existentsens Hemmelighed i Smer-
ten, men saa gaaer han hjem igjen. Det Dybsindige er at han
fatter Lidelsen sammen med det at existere, og at derfor alle
Mennesker lide saa længe de existere; thi Humoristen forstaaer
ikke ved Lidelse Ulykker, som vilde en Existerende være lykkelig,
sit) Naar der i det Foregaaende blev sagt, at det religieuse Foredrag
slaaer til, medens det LEsthetiske skaaner, og det nu siges, at Poesien har Mod
til at dræbe Julie: saa slaaer dette dog ogsaa til uden at ramme Fremstillingen
med nogen Selvmodsigelse. Thi at lade Julie døe er det Æsthetiskes ømme
Deeltagelse, men at forkynde ny Lidelse, og altsaa slaae til, er det Religieuses
strenge Deeltagelse·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
