- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
441

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

441

Benene og skulker af. Om En gav mig ti Rbd., vilde jeg ikke
paatage mig at forklare Tilværelsens Gaade. Hvorfor skulde
jeg ogsaa gjøre det? Er Livet en Gaade, saa ender det vel med,
at Den, der har opgivet Gaaden, selv forklarer den. Jeg har
ikke inventeret Timeligheden, derimod har jeg lagt Mærke til,
at i den Frisindede, Freischiitz og andre Blade, hvor der opgives
Gaader, følger Forklaringen i næste Nummer. Nu, det for-
staaer sig, saa er der jo rigtignok gjerne en gammel Jomfru
eller Pensionist, der bliver nævnet med Roes som Den der
har gjettet Gaaden — altsaa vidst Opløsningen een Dag ifor-
veien — den Forskjel er da ikke stor."

Det Humoristiske har man i vor Tid ofte nok villet forvexle
med det Religieuse, endog med det Christelig-Religieuse, derfor
søger jeg overalt at komme tilbage til det. Noget Søgt er der
da egentligen ikke deri, thi det Humoriftiske er meget omfattende
netop som Confiniet til det Religieuse, det kan især i den vee-
modige Tonart antage en skuffende Lighed med det Religieuse
i videre Forstand, men dog kun skuffende for Den som ikke er
vant til at see efter Totalitets-Categorien. Det kan der Ingen
bedre vide end jeg, der selv væsentligen Humorist og havende
mit Liv i Jmmanentsen søger det Christelig-Religieuse.

For at belyse Lidelsens Virkelighed som dens væsentlige
Vedvaren skal jeg endnu fremhæve et sidste dialektisk Forsøg
paa at tilbagekalde den, paa at forvandle den til et bestandigt
ophævet Moment. Æsthetisk seet forholdt Ulykken sig som det
Tilfældige til det at existere; æsthetisk seet reflekteredes der ikke
paa Lidelsen, men fra Lidelsen; æsthetisk vrøvlevorent vil Leve-
Viisdom eller Lede-Klogskab lade Lidelsen have sin Betydning
i en endelig Teleologie, ved Gjenvordigheder dresseres et Men-
neske til at blive Noget i Endeligheden; Humoren fattede Lidelsen
sammen med det at existere, men tilbagekaldte Lidelsens væsent-
lige Betydning for den Existerende. Lad os nu see, om det ikke
er muligt at tilbagekalde Lidelsen ved Hjælp af en uendelig
Teleologie. Lidelsen selv har jo Betydning for Ens evige Salig-
hed — ergo maa jeg jo være glad over Lidelsen. Altsaa: kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free