Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
443
som Scævola f. Ex. Men den Lidelse, om hvilken der tales i
hiint Sted, er ikke den religieuse Lidelse, hvorom der i det Hele
kun tales lidet i det nye Testamente, og naar et saakaldet reli-
gieust Foredrag vil bilde os ind, at Alt hvad en Apostel lider
eo ipso er religieus Lidelse, saa viser det kun, hvor uklart et
saadant Foredrag er over Categorierne, thi dette er et Side-
stykke til den Antagelse, at ethvert Foredrag, hvori Guds Navn
forekommer, er et gudeligt Foredrag. Nei, naar Jndividet er
trygt i sit Guds-Forhold og kun lider i det Udvortes-, saa er dette
ikke religieus Lidelse. Den Art Lidelse er æsthetisk-dialektisk
ligesom Ulykke i Forhold til den Umiddelbare, den kan komme
og den kan være borte; men Ingen er berettiget til at nægte
om et Menneske, at han er religieus, fordi der i hans Liv ingen
Ulykke hændte ham. Men fordi han er uden saadan Ulykke,
derfor er han dog ikke uden Lidelse, hvis han ellers er religieus,
thi Lidelse er netop Udtrykket for Guds-Forholdet, den religieuse
Lidelse nemlig, der er Kjende paa Guds-Forholdet og paa at
han ikke er bleven lyksaliggjort ved at fritages fra Forholdet til
et absolut ars-Aag
Altsaa paa samme Tid som Martyren (thi en Apostel vil
jeg her ikke videre tale om, da hans Liv er paradox dialektisk,
og hans Forhold qvalitativt forskjelligt fra Andres, og hans
Existents berettiget, naar den er som ingen Andens tør være)
bliver martret, kan han gjerne i Glæde være ude over den legem-
lige Smerte, men paa samme Tid som Jndividet lider religieust
kan det ikke i Glæden over denne Lidens Betydning som For-
holdet være ude over Lidelsen; thi Lidelsen angaaer netop det,
at han er skilt fra Glæden, men den betegner tillige Forholdet,
saa det at være uden Lidelse betegner, at man ikke er Religieus.
Den Umiddelbare er ikke væsentligt Existerende, thi han er
som Umiddelbar den lykkelige Eenhed af Endelighed og Uende-
lighed, hvortil svarer, som viist blev, Lykke og Ulykke som udenfra
kommende. Den Religieuse er bøiet ind efter, og er sig bevidst,
at han existerende er i Vorden, og dog forholder sig til en evig
Salighed. Saasnart Lidelsen gaaer ud og Jndividet vinder en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
