- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
461

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

461

sig, om end saaledes, at hver Dag er en Forberedelsens, men
ogsaa en Prøvens Dag.

Jdag er det nu Tirsdag, og Speideren er i Besøg hos en
Mand, der lader en stor Bygning opføre udenfor Byen, han
leder atter Talen hen paa et Menneskes Formaaen, og paa
den ærede Verts Formaaenz men see, denne Mand siger ikke
uden en vis Høitidelighed: ,,et Menneske formaaer slet Jntet,"
det er ved Guds Bistand jeg har formaaet at samle denne store
Rigdom, og ved Guds Bistand, at jeg. . . ." Her bliver Samtalens
høitidelige Stilhed afbrudt, da man hører en Støi udenfor.
Manden gjør en Undskyldning og iler ud; han lader Dørene
staae halv aabne efter sig, og vor Speider, som har lange Øren,
hører nu til sin store Forundring, at det gaaer Slag i Slag
med disse Ord: jeg skal vise Dem hvad jeg formaaer. Speideren
formaaer neppe at bare sig for at lee — nu, Speideren er jo
ogsaa et Menneske, der hvert Øieblik kan fristes af den Ind-
bildning, at han formaaer Noget, som nu f. Ex. at det var ham,
der havde fanget den formaaende Mand i hans Latterlighed.

Men hvis et Menneske existerende dagligt skal betænke og
fastholde hvad Præsten siger om Søndagen, og satte dette som
Livets Alvor, og derved igjen al sin Formaaen og Ikke-For-
maaen som Spøg: betyder dette, at han slet Jntet skal ville
foretage sig, fordi dog Alt er Forfængelighed og Tant? Ak,
nei, i saa Fald faaer han jo netop ikke Leilighed at forstaae Spø-
gen, da der ingen Modsigelse bliver ved at holde den sammen
med Livets Alvor, ingen Modsigelse: at Alt er Forfængelighed
i et forfængeligt Væsens Øine Dovenskab, Uvirksomhed, For-
nemhed mod det Endelige er daarlig Spøg, eller rettere er slet
ikke Spøg; men at forkorte Nattens Søvn og kjøbe Dagens
Timer og ikke spare sig selv, og saa forstaae, at det Hele er Spøg:
ja, det er Alvor. Og religieust er altid det Positive kjendeligt
paa det Negative: Alvoren paa Spøgen, at den er religieus
Alvor, ikke den ligefremme Alvor, en Justitsraads dumme
Contoir-Vigtighed, en Journalists dumme Vigtighed for Sam-
tiden, en Opvakts dumme Vigtighed for Gud, som kunde Gud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free