Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
ikke skabe Millioner Genier, hvis han paa nogen Maade var
i Forlegenhed At have mange Menneskers Skjebne i sin Haand,
at omskabe Verden og saa bestandigt forstaae, at det er Spøg,
ja, det er Alvor! Men for at formaae dette maae alle Endelig-
hedens Lidenskaber være uddøde, al Selviskhed udryddet, den
Selviskhed, der vil have Alt, og den Selviskhed, der stolt vender
sig bort fra Alt. Men deri stikker netop Knuden, og her er Lidel-
sen i Afdøen fra sig selv, og medens dette er det Ethifkes Sær-
kjende, at det er saa let at forstaae i dets abstrakte Udtryk, er
det saa vanskeligt at forstaae in oono1«eto.
Vi skal altid betænke, at et Menneske slet Jntet formaaer,
siger Præsten; altsaa ogsaa naar en Mand vil tage i Dyrehaven,
skal han betænke det, som s. Ex., at han ikke formaaer at more
sig, samt at den Indbildning, at han sagtens formaaer at more
sig i Dyrehaven, da han har Lyst i høi Grad, er Umiddelbar-
hedens Fristelse, samt at den Indbildning, at han sagtens for-
maaer at tage derud, da han har Raad nok, er Umiddelbarhedens
Fristelse. Idag er nu Onsdag, og en Onsdag i Dyrehavs-Tiden;
lad os saa igjen sende Speideren ud. Maaskee mener en og
anden Religieus, at det ikke sømmer sig for ham at tage i Dyre-
haven· Hvis saa er, maa jeg saa i Kraft as den qvalitative Dialektik
bede om Respekt for Klosteret« thi at fuske fører til Jntet. Skal
den Religieuse paa nogen Maade være afstikkende i sit Ydre,
saa er Klofteret det eneste gevaltige Udtryk derfor: det Andet
er kun Fuskerie. Men vor Tid er jo gaaet videre end Middel-
alderen i Religieusitet; hvad udtrykte nu Middelalderens Reli-
gieusitet? At der i Endeligheden var Noget, som ikke lod sig
tænke sammen eller existerende sammenholde med Tanken om
Gud. Det lidenskabelige Udtryk derfor var at bryde med Endelig-
heden. Naar vor Tids Religieusitet er gaaet videre, saa formaaer
den altsaa existerende at fastholde Tanken om Gud sammen
med Endelighedens skrøbeligste Yttring f.Ex. med Morskaben
i Dyrehavenz med mindre vor Tids Religieusitet er gaaet saa-
ledes videre, at den er kommen tilbage til barnagtige Former
af Religieusitet, i Sammenligning med hvilke Middelalderens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
