Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
471
er Talen derom saa langsom, og Udøvelsen saa saare vanskelig.
Nuomstunder turde neppe en Præst i Kirken tale om at tage
i Dyrehaven eller blot nævne Ordet: saa vanskeligt er det blot
i en gudelig Tale at bringe Dyrehaven og Tanken om Gud
sammen. Men derimod formaae vi Alle at gjøre det. Hvor
bliver saa de vanskelige Opgaver? J Dagligstuen og paa Strand-
veien til Dyrehaven. Det religieuse Foredrag nuomstunder,
skjøndt det præker mod Klosteret, iagttager den stiveste Kloster-
Anstændighed, og fjerner sig nok saa meget fra Virkeligheden
som Klosteret, og angiver derved tilftrækkeligen indirecte, at
der egentligen til daglig Brug existeres i andre Categorier,
eller at det Religieuse ikke assimilerer sig det daglige Liv. Paa
den Maade gaaer man videre end Middelalderen. Men saa
maa den Religieuse i Kraft af den qvalitative Dialektik forlange
Klosteret. Skal dette ikke prædikes, og Religieusiteten dog være
videre end i Middelalderen: saa lad Præsten være saa god at
tale om de allersimpleste Ting, og entholde sig fra de evige
Sandheder in abstraota Thi det vil dog vel Ingen bilde mig
ind, at det er saa let i det Allerubetydeligste at have Forestil-
lingen om Gud hos sig. Men Meningen er heller ikke, at Præsten
skal sidde i Dagligstuen som en Kildehans og tale om at tage
i Skoven, thi det er sandeligen let nok, hvis ikke hans egen Vær-
dighed skulde gjøre ham det lidt vanskeligt. Nei, Meningen er
at tale gudeligt derom, og med det Religieuses guddommelige
Myndighed forvandle selv Talen derom til en opbyggelig Tale.
Kan han ikke det, mener han det lader sig ikke gjøre, saa skal
han advare derimod ——— og saa dømme ærbødigt om Middel-
alderen. Naar derimod det religieuse Foredrag indirecte bestyrker
i den Vildfarelse, at Religieusitet bestaaer i, eengang om Ugen
at opfatte sig selv i en phantastisk-anstændig Forestilling, høre
nogle evige Sandheder soredragne in abstraoto og Dem bekæm-
pede, der aldrig gaae i Kirke, og saa forresten leve i andre Cate-
gorier: hvad Under da, at den Forvirring med at ville gaae
videre mere og mere faaer Overhaand? En dygtig Geistlighed
bør være Tidens Moderatores, og er det en Præsts Sag at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
